0904: Mere fleksible regler for pensionsopsparing for selvstændige
Artikel i Træ og Industri!
Pensionsbeskatningsloven er sikkert ikke en lov, du læser i hver dag. Imidlertid har den stor betydning for de selvstændige erhvervsdrivendes pensionsopsparing og reguleringen heraf. Og Folketinget vedtog den 27. maj nogle ændringer af loven med virkning i 2004. Ændringer, der gør det lettere for selvstændige erhvervsdrivende at spare op.
Efter de gamle regler i pensionsbeskatningsloven skulle en privat livrente eller ratepension som hovedregel tegnes med en indskudsperiode på mindst 10 år, ligesom de årlige indbetalinger skal skulle være lige store, for at der opnås fuld fradragsret i indbetalingsåret.
Denne regel har medført problemer for selvstændigt erhvervsdrivende, der ofte har svingende indtægter fra år til år.
Der er derfor indført en lempeligere regel, hvorefter den selvstændige hverken skal forpligte sig til en fast indbetalingsperiode eller et fast beløb. Med virkning for indbetalinger fra og med indkomståret 2004 kan selvstændigt erhvervsdrivende indbetale og få fradrag for op til 30 pct. af overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det gælder både for selvstændige i og uden for virksomhedsordninger.
Indbetales der mere end 30 pct. af virksomhedens overskud, kan det overskydende fradrages i de følgende indkomstår.
Hvis vedkommende selvstændigt erhvervsdrivende også er lønmodtager, er der ikke noget til hinder for, at der ved siden af 30 procents- reglen, kan ske indbetalinger med fuld fradragsret til en arbejdsgiveradministreret ordning.
Andre eksempler på ændringer
i pensionsbeskatningsloven :
Det såkaldte samtidighedskrav ophæves. Det betyder, at man nu kan hæve sine kapitalpensioner over flere år, hvor skattereglerne i dag tvinger folk til at ophæve alle kapitalpensionerne samtidigt og det betyder, at man kan få fordel af den lavere beskatning af afkast i pensionsordningen længere.
Loven gør det muligt at overføre kapitalpensionsbidrag, som har betydning hvis man får indbetalt mere end der ikke kan indeholdes i den personlige indkomst eller overstiger ”kap. max. grænsen”, så kan man nu overføre det overskydende til en rateordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger - uden at der opstår problemer med skattevæsenet..
Det er ikke et krav, at man allerede har etableret en Rate- eller Livrenteordning i det pågældende år, hvor der ikke har kunnet opnås fradrag for indbetalingen til kapitalpensionsordningen. Ordningen skal blot oprettes senest i forbindelse med overførslen. Ændringen har virkning for indbetalinger foretaget fra og med januar 2003.
Smidigere regler for ægtefæller
ved udlodning ved skilsmisse
Lempelse af fradragsfordelingsreglen, så man kan forlænge indbetalingsperioden på sin pensionsordning med fuldt fradrag i indbetalingsårene, og så ordninger kan overføres mellem institutter uden at fradragsfordeling vil skulle foretages. Med virkning fra indkomståret 2004 skal der ikke ske fradragsfordeling, når der blot i en 10-årsperiode foretages samme indbetalinger til en rateordning eller til en pensionsordning med løbende udbetalinger.
Fremover bliver det således muligt at skifte pensionsinstitut når der blot i en samlet 10-årsperiode foretages samme indbetalinger til en rate- eller livrenteordning eller til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Og det kan nu ske uden at den oprindelige ord, ning overføres, og uden at det vil medføre en omdeling af fradraget for allerede foretagne indbetalinger. Det er et krav at indbetalingerne på den ”nye ordning” sker på tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de årlige indbetalinger.
Det bliver ligeledes muligt at forlænge indbetalingerne til ordningen udover 10-års perioden uden at der starter en ny 10-års periode – således kan der fremover aftales indbetaling i fx yderligere 2 år, man kan dog i alt kun forlænge med samlet 15 år
Ligestilling af samlevers livsarvinger (børn og børnebørn) med livsarvinger i øvrigt. Samlevers livsarvinger opnår ligestilling i pensionsbeskatningsloven med afdødes børn og kan indsættes som begunstigede på alle fradragsberettigede ordninger.
Hele lovteksten kan rekvireres på pfs@pfs.dk eller du kan få gennemgået de nye muligheder for dig og din virksomhed ved at kontakte Pension For Selvstændige på tlf. 33 93 86 00.