23948sdkhjf

Det sker: Studietur til Polen

Formålet er at give beslutningstagere i danske virksomheder et førstehåndsindtryk af mulighederne i et af Europas stærkeste vækstområder.
Til april har danske virksomheder mulighed for at komme på en gratis studietur til Szczecin-området i Polen.

Polish-Danish Chamber of Commerce og Westpomeranian Investors’ Assistance Center star bag arrangementet, der sætter fokus på Polen som marked og produktionsland.

- Hvad enten man overvejer at udvide markedet og sælge sine produkter i Polen eller at flytte sin produktion, så er denne region det oplagte sted at starte, som mange andre danske virksomheder allerede har erfaret. Regionen byder på gratis rådgivning til virksomheder og en række fordele – ikke overraskende er der derfor her den største koncentration af skandinaviske virksomheder i Polen, som betyder et stærkt netværk, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Studieturen er for beslutningstagere i danske virksomheder med interesse i Polen som marked eller produktionsland. Turen indeholder blandt andet virksomhedsbesøg hos en række danske virksomheder i området, præsentation fra lederne selv om egne erfaringer og en præsentation af det lokale erhvervsråd og deres services.

For medlemmer af Polish-Danish Chamber of Commerce er hele arrangementet gratis inkl. overnatning, lokal transport og måltider. Transport til og fra Danmark er dog ikke inkluderet, men det tilstræbes at arrangere samtransport. For øvrige deltagere koster arrangementet kr. 2000,-

Læs mere her .

Værd at vide
Polish-Danish Chamber of Commerce (PDCC) er stiftet for at fremme forretning mellem Polen og Danmark. Danske virksomheder, der gør forretning i Polen, kan bruge handelskammeret som et netværk og informationsknudepunkt, og det samme kan polske virksomheder, der gør forretning i Danmark.

PDCC er talerør for det polsk-danske forretningsnetværk i Danmark og PDCC’s vision er at øge forretning og netværk på tværs af grænserne mellem Polen og Danmark for at styrke vækst, velfærd og gensidig forståelse mellem de to lande og deres borgere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078