23948sdkhjf

Studerende modtager Grete Jalk-legat

Grete Jalk-legatet blev som noget nyt uddelt ved Bo Bedre Awards 2013 den 7. marts, og det blev møbelstuderende Astrid Tolnov Larsen, der løb med legatet på 60.000 kroner.
Det skriver Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)i en nyhed på sin hjemmeside.

- Astrid, rummer en sjælden kombination af både bredde og dybde - bredden ligger i de vidt forskellige områder hun vælger at udforske som designer - og dybden ligger i hendes meget grundige - ofte pioneragtige - arbejdsmetode, sådan lød indstillingen fra en jury af undervisere på Kunstakademiets Designskole fremgår det af nyheden.

Legatet på de 60.000 kroner er givet som et arbejdslegat for studerende ved Kunstakademiets Designskole. Der er tale om et hæderslegat, som uddeles til nye talenter, som har gjort sig særligt bemærket. Legatet er stiftet i 2007 på basis af testamente og arv fra møbelarkitekt Grete Jalk.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063