23948sdkhjf

Danske Møbelhandlere fusionerer med Dansk Detail

Møbelbutikkernes brancheorganisation bliver i løbet af de kommende måneder en del af Dansk Detail. Beslutningen medfører, at direktør Luisa Gorgone fratræder sin stilling.
Tirsdagens generalforsamling blev den sidste som selvstændig brancheorganisation for Danske Møbelhandlere, der har besluttet at sammenlægge sig med Dansk Detail.

Formand Thomas Hagerup forklarer, at beslutningen er truffet med det klare formål at styrke møbelhandlernes indflydelse og sikre møbelbutikkerne den rigtige rådgivning:

- Vi har gennem det sidste år samarbejdet og boet sammen med Dansk Detail. Og efter det år har det vist sig, at vi kan sikre møbelhandlerne mere indflydelse og fortsat god og praksisnær rådgivning gennem en sammenlægning med Dansk Detail. Samtidig har det vist sig, at vi kan sænke årskontingentet til en fjerdedel. Og derfor forventer vi også, at vi kan tiltrække nye medlemmer med det markant lavere kontingent, siger Thomas Hagerup og fortsætter:

- Vi fastholder vores plads i bestyrelsen, hvor princippet "en mand, en stemme" gælder, og dermed har møbelhandlerne direkte indflydelse på Dansk Details erhvervspolitiske holdninger. Det betyder blandt andet, at Dansk Detail har forpligtet sig til at arbejde for at bevare vores særlige regel i planloven. Så også her er der grund til at være tilfreds, påpeger formanden, der oplyser, at Møbelgarantien fortsætter.

I forbindelse med sammenlægningen er det aftalt, at direktøren for Danske Møbelhandlere Luisa Gorgone fratræder sin stilling.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086