1204 TEMA: Der er penge i energibesparelser!
Artikel i Træ og Industri
December 2004
I træindustrien bruges 40-50 procent af energien på spånsugning, mens kun 10-20 procent af energien bruges i selve
produktionsudstyret. Spånsuget er altså den store energisluger.
Erfaringerne viser, at man ofte kan opnå besparelser helt op til ca. 20-25 procent
af virksomhedens samlede energiforbrug. Det er samtidig ganske profitable projekter, typisk med en tilbage betalingstid på
0-3 år. Der er altså en rigtig god økonomi i energibesparelser på området.
Behovsregulering er et godt eksempel på en løsning, som efterhånden er veludviklet, standardiseret og veldokumenteret.
Figuren viser el-effekten for systemer med forskellige reguleringer. Der opnås en vis besparelse fra et ureguleret system til systemet med automatspjæld, men den helt store gevinst opnås, når der også anvendes frekvensregulator. Ved 50 procent luftbehov er effektforbruget mere end halveret ved anvendelse af det optimalt regulerede system. Er virksomhedens kapacitetsudnyttelse i størrelses ordenen 50 procent, ja så kan man altså reducere energiforbruget med mere end 50 procent! Typiske maskinudnyttelser ligger mellem 30 procent og 60 procent.
Fuldt udbytte af investeringer
Det bemærkes, at rigtig mange virksomheder har foretaget investeringer i automatspjæld, men de får slet ikke det fulde udbytte af investeringen, fordi styringen ikke er optimal, og fordi man ikke tager det sidste skridt og etablerer frekvensregulering. Det, der svigter, er manglende kendskab til virksomhedens drift og produktivitet, og evnen til at omsætte denne viden til Intelligente Løsninger. Ofte mangler der kun de sidste 10-20 procent af løsningen, men man »går glip af« 30-60 procent af gevinsten. Det handler altså ikke så meget om investering i en masse nye komponenter, men om kompetence og erfaringer for at sikre det fulde udbytte.
Det er uomtvisteligt og veldokumenteret, at der er rentable energibesparelser på spånsug ningsområdet. Udfordringen for den enkelte virksomhed er at finde ud af, hvor og hvordan det er mest lukrativt at sætte ind. Og her kan man med fordel trække på Carl Bros erfaringer:
1. Har man eks. en håndværkspræget produktion, med megen manuel håndtering og/eller megen omstilling, bør man fokusere på behovsregulering. Løsningerne omfatter her teknologier som automatspjæld, styringer, frekvensregulering.
2. Har man en intensiv produktion med høj kapacitetsudnyttelse på maskinerne, skal man fokusere på høje komponenteffektiviteter og reduktion af tryktab. Løsninger omfatter her bl.a. redesign af rørsystemer, højeffektive ventilatorer, mekanisk spåntransport mv.
På baggrund af en effektiv kortlægning kan fokusområderne med stor sikkerhed påvises. Mange års erfaring og velafprøvede løsninger sikrer, at vi på forhånd kan levere et sikkert beslutningsgrundlag både teknisk og økonomisk.
Der er gode erfaringer med effektivisering af eksisterende anlæg, men økonomien er alt andet lige endnu bedre, når effektiviseringer kan gennemføres i forbindelse med ændringer eller udvidelser – eller helt optimalt ved etablering af en helt ny produktion. Står virksomheden derfor over for at gennemføre ændringer eller udvidelser, så kan gevinsterne hentes for et minimum af investeringer – kun tilsat den nødvendige viden og erfaring.
Intelligente løsninger
Viden og erfaringerne bruges ikke kun til at opnå energibesparelser, men afhængigt
af virksomhedens situation kan effektiviseringerne også resultere i sparede investeringer i nyt udstyr. Et eksempel kan
være, at behovsregulering reducerer kapacitetsbehovet, og dermed frigør kapacitet på såvel ventilatorer som filtre. Men også afledte effekter som reduceret varmebehov, og dermed tilsvarende frigørelse af varmekapacitet. Hvis varmekapaciteten er knap, kan dette spare en udbygning af varmeforsyningen. Gevinsten i sparede investeringer kan let overstige værdien af de direkte energibesparelser.
Som det fremgår af foranstående eksempler hænger energibesparelserne nøje sammen med kendskab til virksomhedens driftsform og produktivitet. Jagten på produktivitetsforbedringer og energieffektiviseringer går hånd i hånd, og en samlet indsats giver derfor både de bedste resultater, og den mest rationelle arbejdsgang.
Det centrale er helhedsorienterede løsninger – eller som vi siger i Carl Bro:
Intelligente Løsninger.
