23948sdkhjf

1204: Oktoberfest hos JUNGET A/S

Artikel i Træ og Industri December 2004
Med et stort antal besøgende var Oktoberfesten hos JUNGET A/S i Århus en stor succes, og der var blandt kunderne stor tilfredshed med arrangementet. En undersøgelse, som blev fortaget under arrangementet, viste, at hele 98 procent af de besøgende var meget tilfredse med arrangementet, og med mere end 100 udstillede maskiner var der da også noget at se på for alle.

At der var mulighed for at gøre en god handel på Oktoberfesten, fandt kunderne hurtigt ud af. Der var således stor opmærksom om auktionen og ikke mindst den hollandske auktion, hvor prisen på maskinerne faldt minut for minut, og der blev budt flittigt.

Der blev handlet i ”Shoppen”
Mange benyttede sig af muligheden for at købe i Junget Shoppen, som var en ”live” udgave af Jungets tilbudsavis. Her kunne man købe alle produkterne fra tilbudsavisen samt meget andet fra Jungets standardproduktprogram inden for værktøj og maskiner.

Bayersk feststemning
I ølteltet var der mulighed for at få et glas skummende fadøl serveret af de søde bierfrauen, mens man blev underholdt af det festlige hornorkester.

Danmarkspremiere på Powermat 500
På Oktoberfesten var der blandt andet danmarkspremiere på den helt nye Weinig Powermat 500 kehlemaskine med HSK værktøjsoptag – en revolutionerende kehlenyhed, som bl.a. sikrer en meget kort omstillingstid og superflotte overflader.

CNC-bearbejdningscenter med robot
Der var desuden stor interesse omkring et Biesse Rover B CNC-bebejdningscenter, som var tilsluttet en Bosso robot. Her var der mulighed for at se, hvordan ilægning, bearbejdning og stabling udføres fuldautomatisk med en kombineret CNC- og robotløsning, som ikke blot forhindrer EGA (ensidigt gentaget arbejde) men også er en økonomisk fordelagtig løsning.

Alt til vindues- og alubearbejdning
Til dør- og vinduesbearbejdning kunne man se en demonstration af et komplet anlæg til træ-/alu-vinduesproduktion. Der var desuden mulighed for at se CNC-bearbejdningscentret Biesse Rover 24 EPS, hvor supportere og sugeplader flytter sig automatisk.

Til bearbejdning af aluminium kunne man fra producenten Tekna opleve afkortersave som enkelt- eller dobbeltsave, forskellige former for anslagsløsninger med mulighed for datakommunikation samt den nyeste information om gennemløbsanlæg til stangmateriale.

Herudover var der mulighed for at se kantlimere og pladeopskæringsanlæg fra bl.a. Biesse Gruppen, afkorteresave og kehlemaskiner fra Weinig Gruppen, formatrundsave fra Altendorf, lodretstående pladesave fra Striebig og meget andet.

Softwareløsninger fra tegnebræt til produktion
JUNGET A/S demonstrerede på Oktoberfesten desuden forskellige softwareløsninger fra tegnebræt til produktion.

Oktoberfesten hos JUNGET A/S var således en god blanding af demonstrationer på tekniske løsninger samt en hyggelig atmosfære med en bayersk feststemning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065