Træ- og møbelproduktion i Ukraine
Danske fabrikanter fra træ- og møbelindustrien valfarter i disse måneder til Ukraine for at se på mulighederne for lavtlønsproduktion. Når Ukraine er blevet så populær, skyldes det at omkostningsniveauet nu er væsentligt lavere end i de nye EU-lande.
Af Christian Broberg Christensen
Munk, Andersen & Feilberg – www.mafcon.dk
Danske fabrikanter fra træ- og møbelindustrien valfarter i disse måneder til Ukraine for at se på mulighederne for lavtlønsproduktion.
Når Ukraine er blevet så populær, skyldes det at omkostningsniveauet nu er væsentligt lavere end i de nye EU-lande, og at afstanden til Danmark ikke er større end at man kan køre sine færdigvarer hjem på få dage. Det bliver på den måde muligt både at konkurrere på pris og leveringstid på én gang.
Ka’ det svare sig?
Når man besøger Vestukraine, er det let at lade sig forblinde af de lave lønninger. Når man etablerer en produktionsenhed på distancen, følger der en lang række omkostninger med – og de skal dækkes ind af de lavere lønninger og billigere materialer.
Man skal købe, bygge eller leje produktionslokaler, lønne en basisorganisation, og ikke mindst transportere færdigvarer hjem til Danmark. Ukraine er derfor bestemt ikke for alle. Hvis ikke man har tilstrækkelig volumen, eller produktionen ikke er tilstrækkelig løntung, kan lavtlønsproduktion meget vel blive for dyrt.
En møbelproduktion vil typisk kunne sænke sine omkostninger med 5 til 6 millioner årligt ved at udflytte arbejde svarende til 30 fuldtidsjob. Heri er indregnet alle tænkelige omkostninger inklusiv den danske ledelsesindsats, der er nødvendig for at få succes. Munk. Andersen & Feilberg har siden 1996 hjulpet danske virksomheder i gang i Ukraine, og erfaringerne herfra er samlet i et værktøj, hvor man gratis kan få beregnet et skøn over sit besparelsespotentiale.
Test din virksomhed
På www.mafcon.dk/beregn kan man indtaste oplysninger om antal ansatte, materialeforbrug, transport, og krav til bygninger, og straks få sat kroner på besparelsespotentialet og investeringen. Tallene kan naturligvis kun bruges som en indikation, men erfaringer har vist, at beregningerne sjældent afviger mere end 10 procent fra de realiserede projekter.
Hva’ koster det?
Udover maskiner, som mange vælger at tage med hjemme fra, har man brug for at få stiftet et selskab og ansat ledende medarbejdere. Man har også brug for en bygning at være i. Det største problem i Vestukraine er at finde bygninger, der er tilstrækkeligt små. Har man kun brug for 2.000 til 10.000 kvadratmeter, kan det være fornuftigt at leje sig ind. Gør man det, kan man komme i gang for under 1 million kroner plus maskiner og depositum. Der findes i dag en industripark i Lviv, hvor man indgår lejeaftale med en dansk udlejer.
