0105 LEDER: Reaktionsmønstre
Artikel i Træ og Industri
Januar 2005
For dét 2004 vil blive husket for i al fremtid, lå lige foran os. Jordskælvet, flodbølgen og de ufattelige tab af menneskeliv.
Tabstallet er opgjort til mere end 160.000. Millioner har været øjenvidner til katastrofen, og verden over er et endnu større antal direkte og indirekte berørt.
Katastrofen viser, at verden er blevet mindre. Vi har set katastrofen direkte på TV. Mange nationaliteter er berørt direkte, og mange danskere har katastrofen tæt inde på livet.
Verden er åben på kryds og tværs i ufatteligt mange dimensioner. Vore nabolande Sverige, Norge og Finland er hårdt ramt.
De nære beretninger og øjenvidner fra landsmænd giver os et indblik i katastrofens omfang, men den fulde skala af katastrofen er stadig ikke til at forstå.
Men selvom vi ikke fuldt kan begribe katastrofens omfang, skal vi forholde os til den.
Danske virksomheder har gennem årtier opbygget tætte forbindelser til virksomheder og befolkninger i Asien.
Der er ingen tvivl om, at forbindelserne fremover vil blive anvendt til at bidrage med knowhow og penge til det store genopbygningsarbejde, der skal gennemføres i de berørte samfund.
Et af de store spørgsmål, der optog os meget før jul: »Hvad skal vi producere de næste ti år for at overleve?«, bliver pludselig sat i perspektiv og relief af katastrofen i Sydøstasien, hvor det lige pludselig virkelig gælder liv eller død.
Ingen havde vel drømt om, at nogle af vore medlemsvirksomheder kunne have brug for hjælp, råd og vejledning om,
hvordan de skal forholde sig, hvis de har medarbejdere, der er blandt de døde eller savnede, medarbejdere, der har mistet
pårørende, eller medarbejdere, der har været øjenvidner til katastrofen.
Det er endnu for tidligt at sige, hvordan det offentlige liv og den politiske dagsorden vil blive præget af katastrofen, der har kostet så mange menneskeliv, og hvor mange fortsat savnes.
Mange danskere har i forbindelse med flodbølgen lært et nyt ord »Tsunami«, og vi har endnu engang fået repeteret lektien om, at det kan være skæbnesvangert ikke at reagere på for os ukendte fænomener som for eksempel, når havet trækker sig tilbage.
Det er så at sige en variant af historien om dengang, da indianerne undlod at reagere på det for dem ukendte fænomen, da de så de hvide sejl på Columbus’ skibe ude på havet.
Det er mit håb for den danske træ- og møbelindustri, at vi i 2005 bliver meget skarpere til at opdage og reagere aktivt på såvel trusler som på muligheder.
