0105: Ny sofagruppe fra Sika-Horsnaes A/S på møbelmessen i Køln
Artikel i Træ og Industri
Januar 2005
arbejdsræset. Denne trend kom til udtryk i en ny møbelgruppe ved navn Vivaldi, som Danmarks ældste og største fletmøbelproducent Sika-Horsnaes for første gang præsenterede ved den internationale møbelmesse i Köln 18.-23. januar 2005.
Større rum kræver større møbler som den nye Vivaldi-gruppe, der giver plads til fri bevægelse, ligesom den tre-personers sofa også er velegnet til middagsluren. Stilmæssigt har producenten skiftet fra et moderne design til et mere romantisk for at understrege den »hyggelige« stemning.
Bygger ny dansk systue
Vivaldi hører til de mere eksklusive møbler fremstillet af rattan, der har en lang levetid. De er produceret på Sika- Horsnaes´ fabrik i den malaysiske by Ipoh og sejlet til Danmark. Her produceres hynderne – endda i en splinterny systue.
– Vi har i forbindelse med, at vi er flyttet, bygget en ny systue, der har premiere 1. februar med seks medarbejdere, fortæller marketingchef Louise Andreasen. Vi trodser tendensen til at outsource syning for i stedet at opnå en solid dansk kvalitet samt fleksibilitet og hurtig levering.