23948sdkhjf

Besparelser skal sikre sorte tal

Et lavere aktivitetsniveau og pres på avancerne kan mærkes på bundlinjen hos Keflico. Flere tiltag er iværksat for at vende underskud til overskud i 2013.
Keflico har haft svært ved at tjene penge de senere år, og 2012 blev ingen undtagelse. På bundlinjen sluttede året med et underskud på 4,85 mio. kr. efter et fald i omsætningen på 12 procent.

Markedet for terrassebrædder, plader og facadebeklædning er fortsat udfordrende, og det sætter sit præg på forventningerne til 2013, hvor Keflico forventer et uændret aktivitetsniveau. Resultatmæssigt satser man imidlertid på fremgang:

- Vi har i løbet af 2012 gennemført en proces med flere tiltag, som reducerer vores kapacitetsomkostninger markant med virkning fra starten af 2013. Udover en række mindre tilpasninger har vi blandt andet samlet hele vores lager og logistikfunktion på vores lager i Støvring, ligesom vi har tilpasset medarbejderstaben til det nuværende aktivitetsniveau. Med et uændret aktivitetsniveau vil vi i 2013 være i stand til at præstere sorte tal på bundlinjen, forklarer Mads Stenstrop til Wood Supply.

Han er med virkning fra 15 marts forfremmet fra økonomichef til administrerende direktør og udgør selskabets direktion sammen med salgs- og indkøbsdirektør Camilla Hyldgaard Thomsen.

Læs også: Keflico ændrer i ledelsen

Keflico omsatte i 2012 for 161 mio. kr. mod 183 mio. kr. i 2011. Bruttoresultatet faldt med mere end en fjerdedel til 20 mio. kr., mens bruttoresultat i forhold til omsætning faldt fra 14,7 til 12,4 procent. Virksomheden beskæftigede gennemsnitligt 39 medarbejdere – fem færre end året før.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078