0105: En succes er forbedret
Artikel i Træ og Industri
Januar 2005
»Never change a winning team« hedder en gylden regel i sportens verden, men den gælder ikke i Elcometer Ltd.’s verden. Selvom lagtykkelsesmåleren Elcometer 456 har været en stor succes lige fra starten, har Elcometer med stort held forsøgt at forbedre den. De ændringer, der nu præsenteres i den nye generation af Elcometer 456, er nemlig helt forrygende. Allerede når man tænder apparatet, viser de første forbedringer sig:
Man kan nu lave sin egen velkomsthilsen som for eksempel »My-måler nr. 3, Hal C« og på den måde sikre sig, at det altid er det korrekte instrument, der benyttes.
I kompakte lagtykkelsesmålere er der naturligvis ikke plads til så stort et display, og det kan derfor være omstændeligt at finde rundt i menuen. I den nye version af Elcometer 456 er der derfor 2 muligheder for menuvalg: Enkel menu med reducerede muligheder til daglig (og hurtig) brug eller udvidet menu for kontrol af alle funktioner. Hvis man undervejs i et menupunkt bliver i tvivl om, hvad et ikon betyder, kan man benytte On-Screen-hjælpefunktionen til at få forklaret ikoner, uden at man først skal finde manualen. Kommer man »langt« ind i en menu, og vil man gerne helt ud, bruger man blot »Quick Exit«, så slipper man for at skulle igennem mange undermenuer for at komme i gang med at måle. Der er masser af plads til indsamlede data, for Elcometer 456 kan naturligvis stadig gemme op til 40.000 målinger i op til 999 serier (afhængigt af model).
Elcometer 456 »Standard« og »Top« leveres stadig med både kabel og software. Det gratis software, EDCS, er i dag en forenklet udgave af købeprogrammet EDCS+. Det letter en eventuel opgradering, at man er vant til at arbejde med programmet, der nemt og hurtigt laver en rapport over måledata.
Det har længe været et stort ønske hos mange at sikre kalibreringen. Utilsigtet brug eller nysgerrige fingre har været skyld i forkerte kalibreringer. Med den nye generation af Elcometer 456 vil disse problemer være en saga blot, idet man nu kan låse kalibreringsfunktionen og dermed sikre sig mod uønskede ændringer. Hvis man kommer i tvivl eller har holdt en længere pause, kan man kontrollere kalibreringen under indsamling af målinger. Når man skal starte en ny serie, er det blevet endnu lettere at overføre kalibreringsværdier fra serie til serie, og hvis man endelig skal kalibrere instrumentet, kan man slette enkelte målinger under kalibreringen, så man ikke skal starte forfra, hvis man tager en »skæv« måling.
Der er endvidere mulighed for at ændre størrelsen på visningen af den løbende statistik, så man kan få stor statistik i displayet og dermed sikre let aflæsning. Hvis uheldet skulle være ude, kan man også finde kontaktoplysninger i instrumentet, så man nu altid kan få hurtig kontakt til support og værksted. I Danmark er det Strenometer ApS i Virum, der ud over lagtykkelsesmålere er specialister i kontrolinstrumenter – ikke kun til industriel overfladebehandling, men også til mange andre brancher.«