23948sdkhjf

Planet-Huse har vendt udviklingen

Ribe-virksomheden kom ud af 2012 med et overskud på 6 mio. kr. efter skat og har netop lukket ordrebogen for leveringer inden sommerferien.
De danske producenter af fritidshuse har haft det svært under krisen, og sidste år nåede man det laveste niveau i mange år med knap 1.000 påbegyndte sommerhuse.

Men trods fortsat vanskelige markedsvilkår kan Planet-Huse melde om markant fremgang på de sidste par år. Holding-selskabet bag virksomheden vendte i 2011 flere års underskud til overskud, og i 2012 blev det til endnu et positivt resultat. Samlet set har de seneste to regnskabsår givet et plus på 12,25 mio. kr. efter skat.

- Vi har haft fremgang i 2012 og øget vores markedsandel. Det er vi meget tilfredse med i et vanskeligt marked, og jeg er stolt over, at vi har fået virksomheden vendt og lavet overskud to år i streg. Vi ligger vandrette i øjeblikket og har haft utroligt travlt med her i marts måned, siger administrerende direktør Torben Basse til Wood Supply.

Forbedret konkurrenceevne
Udviklingen skyldes flere faktorer. Planet-Huse har blandt andet taget et nyt produktionsapparat i brug, og virkningen heraf er for alvor slået igennem i 2012. Virksomheden kan i dag fremstille huse med en meget høj færdiggørelsesgrad. For to montører tager et hus på 80 m² hus blot 10 arbejdsdage at opføre, fra det er leveret på byggepladsen.

Den forbedrede indtjening er desuden et resultat af et par store projekter i Tyskland, og samtidig er omkostningerne løbende nedbragt. Således har Planet-Huse reduceret sine personaleudgifter fra godt 16 mio. kr. i 2009 til 11 mio. kr. i 2012.

- Vi har trimmet hele organisationen og foretaget effektiviseringer. Det betyder bedre konkurrenceevne og øget salg, fortsætter Torben Basse.

Nye produktlanceringer
I det nye regnskabsår, der blev indledt 1. januar, forventer Planet-Huse, at den positive udvikling fortsætter. Organisationen er tilpasset det aktuelle niveau i markedet, og Torben Basse forventer en fortsat god afsætning af fritidshuse i både Danmark og Tyskland:

- Vi forventer et pænt resultat for 2013. Alene i Tyskland har vi inden for de sidste 14 dage har afleveret 23 huse til et projekt ved Lübeck. Ordrebogen er netop lukket af for levering inden sommerferien, så det vi sælger nu er til tredje og fjerde kvartal. Vi skal fire år tilbage for at finde en tilsvarende situation, siger Torben Basse.

Optimismen hænger også sammen med, at Planet-Huse i efteråret lancerede sit nye luksuskoncept ”Neptun Exclusive” med pæn succes. Her i påsken følger introduktionen af en ny ”Møllebæk”-serie med huse i fem størrelser, og i alt kan Planet-Huse nu tilbyde flere end 70 modeller og i forskellige størrelse og design.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127