0205 TEMA: Er din ovenlysrude punkteret?
Artikel i Træ og Industri
Februar 2005
Såfremt dit ovenlysvindue dugger mellem glassene eller ser mælkeagtigt ud, er der tegn på, at ruden den er punkteret og bør skiftes ud. Det klares hurtigt og billigt af erfarne fagmænd fra VELUX. En lokal servicekonsulent skifter ruden til fast pris, uanset hvor i landet du bor. Du skal blot ringe for et uforpligtende tilbud, fortæller VELUX i en pressemeddelelse.
Ruder på lager
Er ruden punkteret – eller på anden måde beskadiget – kan den skiftes ved et enkelt servicebesøg. Servicekonsulenten kan nemlig hente originale isoleringsruder i alle standard rudestørrelser direkte fra VELUX’ lager. Der behøver hverken tages mål eller vente på at en ny rude blive fremstillet. Du er dermed garanteret, at din nye rude den passer på millimeter og kan monteres helt tæt, fortæller man fra virksomheden, og fastslår at kun en 100 procent tæt vindue minimerer varmetab, træk eller risiko for kondensvand.
Optimal tætning
Et skråtsiddende vindue i taget er særlig udsat for det omskiftelige danske vejr, hvor vand fra en voldsom regnbyge kan presse sig ind under kanten på den skrå flade.
Som specialister i ovenlysvinduer bruger VELUX en optimal tætningsmasse – butyltætningsbånd – der er smidig i hele vinduets levetid og sikrer, at vinduet holder helt tæt.
Vælg lavenergi
Når en rude skal skiftes, er det klogt at vælge en af de nye lavenergiruder, som isolerer bedre og sparer udgifter til varmeregningen. En rude med høj isoleringsværdi sikrer også et bedre indeklima og gør lavenergiruden til en af de energibesparende foranstaltninger, der hurtig tjener sig ind i sparet vareforbrug.
Udover det at VELUX hurtig og nem kan udskifte defekte ruder, kan virksomheden også tilbyde et gratis ”sundhedstjek”, som kan medvirke til at forlænge vinduet levetid. Her efterses pakninger, hængslerne bliver smurt og skruerne efterspændes – alt sammen uden merpris for kunden.
Yderligere oplysninger hos VEDLUX Danmark A/S på tlf. 4516 4516 e-mail: VELUX-DK@VELUX.com se også www.WELUX.dk