23948sdkhjf

Er der lys for enden af tunnelen?

Johan Padel, divisionsdirektør i Moelven Timber, gav sin version af et øjebliksbillede af træindustrien, da Moelven Danmark i sidste uge afholdt seminar i Århus.
De senere år har det globale forbrug af nåletræ taget sig en gevaldig rutsjetur fra 315 mio. m³ i 2006 til formentligt omkring 200 mio. m³ i 2010.

Sideløbende er priserne faldet med godt 40 %, og det er naturligvis en udvikling, der har gjort ondt i træindustrien ovenpå en periode med tårnhøjt produktionsniveau og omkostningstunge organisationer.

Men hvad stiller man op, når markedet mere eller mindre vender fra den ene dag til den anden?

Hos Moelven hed svaret investeringsstop og nedskæringer, og på den baggrund lykkedes det at vende et stort underskud i den første del af 2009 til et samlet overskud på 91,1 mio. NOK for hele året.

Og i 2010 er man kommet fornuftigt fra start med et resultat for første kvartal, der er mere end 110 mio. NOK bedre end den tilsvarende periode i fjor. Samtidig er produktionen igen sat i vejret, og investeringsniveauet ventes i år femdoblet sammenlignet med sidste år.

Positive forventninger – med forbehold
Generelt ser Johan Padel og Moelven positivt på mulighederne i resten af 2010. I træindustrien er det efterhånden lykkedes at normalisere produktionen og sænke lagerniveauerne i hele værdikæden.

Det skaber en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel og giver realistiske forventninger om en positiv salgsudvikling henover sommeren, vurderede Johan Padel, der ser flere indikationer på en styrket international byggesektor.

Dog udtrykte han samtidig en vis bekymring for, at et stigende prisniveau vil stimulere produktionen i en sådan grad, at branchen om 7-8 måneder igen vil stå med et udbud, der overstiger efterspørgslen.

På den lange bane er Johan Padel dog ikke i tvivl om, at fremtiden tegner lys for træindustrien:

- We have a good story to tell!


Læs mere om Moelvens Træseminar :
Fremtidsudsigter fra en trængt branche
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.518