23948sdkhjf

0505: Profilværktøj for optimale overflader

Artikel fra Træ og Industri Maj 2005
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Kravene til profilværktøj kan være meget varierende. Ofte skal der produceres forskellige emner med skiftende profiler, men med et fleksibelt og intelligent værktøjssystem fra Leitz er det ikke nødvendigt at anskaffe sig et komplet værktøjssæt til hver enkel profil. Med Leitz profilværktøj ProFix fra JUNGET A/S kan man producere såvel vinduer og døre som plademøbler og lister.

Smalle profilknive
I samarbejde med Leitz har JUNGET A/S introduceret to nye ProFix-typer – type F og type S. Det nye ProFix F profileringsværktøj giver endnu mere fleksibilitet. Knivene fås i forskellige hårdmetaltyper og er egnede til skærebredder på op til 100 mm. Profix-F knivene kan positioneres alle steder i værktøjskroppen, og smalle profilknive kan anvendes i brede værktøjskroppe. Profix-F har en konstant værktøjsdiameter – også efter slibning. ProFix F er den ideelle løsning til alle fire-sidede høvle- og kehlemaskiner, dobbelttappere og CNC-bearbejdningscentre, hvor kunden ønsker et bredt udvalg af profiler kombineret med hyppige værktøjsskift.

Optimal overflade
Det nye ProFix S giver en helt ny standard i rundløbsnøjagtighed og præcision på eksisterende maskiner. Typisk vil et traditionelt værktøj have en rundløbsnøjagtighed på mellem 0,02 og 0,07 mm på skæret. Dette betyder, at overfladen laves med et skær. ProFix S har en ekstra fin tilpasning af skæret, hvilket giver en rundløbsnøjagtighed under 5µm gennem radiale ændringer af knivens position ved hjælp af et tryksystem i værktøjskroppen. ProFix S er den ideelle løsning, hvor der ønskes en optimal overflade ved større fremføringshastigheder.

Skal ikke genindstilles efter slibning
ProFix-systemet kan ikke sammenlignes med andre universal-profilværktøjer, da det er det eneste system, som kan slibes, og dermed det eneste system, som er profil- og diameterkonstant. Dette opnås gennem et knivanslag, som bestemmer knivens nøjagtige position i radial retning. Slibningen foregår parallelt med fræsefladen. Ved hjælp af den patenterede slibelære bliver skæreprofilen ved påsætningen af kniven i fræsekroppen altid placeret i samme position. Idet udgangspunktet bibeholdes både radialt og aksialt, skal maskinen ikke genindstilles efter slibning. Det samme gælder ved brug af forskellige profiler i samme fræsekrop.

Tre forskellige skærevinkler
Knivskift sker uden indstilling og specialværktøj. Det er desuden slut med at skulle rengøre før et knivskift, idet skruerne sidder i et støvbeskyttet område og således ikke bliver beskidte.

ProFix er velegnet for alle træsorter og træmaterialer. ProFix knivene kan leveres i både HSS og HM. HM fås i 3 forskellige kvaliteter og med aksvinkler på op til 20º i 3 forskellige skærevinkler, nemlig 15º, 20º og 25º. Knivene kan minimum slibes 15 gange.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063