23948sdkhjf

Møbelfabrik med vokseværk

HKC Møbler er flyttet til en ny stor fabrik og ser frem til et godt efterår med flere nyansættelser.
Efter nogle år med markant vækst er HKC Møbler flyttet fra Hodsager til Vinderup, hvor virksomheden har overtaget en fabriksejendom, der tidligere har huset Vinduesland.dk og børnemøbelproducenten Thuka.

HKC Møbler var ganske enkelt vokset ud af sine eksisterende rammer, men med flytningen har indehaver Hans Kurt Christensen udvidet arealet fra 1.200 til 7.500 m². Virksomheden offentliggjorde for nylig sit 2012-regnskab, hvor det lykkedes at øge på både top- og bundlinje, og Hans Kurt Christensen tror på fortsat vækst:

- Vi har fået brug for flere folk, fordi omsætningen er steget, og jeg regner med fortsat vækst. Til august overtager vi lagerstyring for et firma i Holstebro, som driver eksport og import, og så skal vi nok bruge en eller to medarbejdere mere, siger han til Dagbladet Holstebro.

En del af den forventede vækst skal hentes på eksportmarkederne, hvor HKC Møbler især mærker fremgang i Østrig og Schweiz. Hans Kurt Christensen har også positive forventninger til udviklingen på det tyske marked, hvor han håber, at de kommende måneder kan åbne døren til nogle af de store møbelkæder.

HKC Møbler har rigeligt med plads på den nye fabrik, og derfor har man lejet 1.800 m² ud til en samarbejdspartner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094