23948sdkhjf

Usikker og erfaring: TCM nedjusterer efter halvår præget af tilbagegang

Køkkenkæmpen TCM Group præsenterede torsdag aften regnskabstal for andet kvartal og andet halvår 2023 og med dem en nedjustering af forventningerne til hele 2023.

I årets seks første måneder præsterede selskabet, der står bag Svane Køkkenet, Tvis, Nettoline og seneste Aubo, en omsætning på 537,7 mio. kr., svarende til en omsætningsfald på 11,3 pct.

Og ser man isoleret på seneste kvartal i forhold til 2022, var faldet større:

- Det danske marked for nye køkkener viste tegn på en potentiel forbedring, da nedgangen i salget aftog i 2. kvartal. TCM’s omsætning faldt med 3,5 pct. i forhold til 1. kvartal, i overensstemmelse med vores forventninger, siger adm. direktør Torben Paulin og påpeger:

- Faldet i omsætningen var 19 pct. målt i forhold til samme kvartal sidste år, hvilket det må erindres, var det stærkeste kvartal nogensinde for TCM Group målt på omsætning.

Torben Paulin hæfter sig med tilfredshed ved, at ordreindgangen for B2B-forretningen forblev stabil i 2. kvartal sammenlignet med 1. kvartal, mens ordreindgangen for B2C faldt en smule i kvartalet.

Tocifrede prisstigninger og nedjustering

- Råvarepriserne og priser på komponenter, såsom inventar og fittings, forblev høje i kvartalet med år-til-år stigninger på mere end 10 pct, men vi forventer, at priserne begynder at falde i 3. kvartal, hvilket vil understøtte vores marginer yderligere, siger TCM-topchefen.

Baseret på en forventning om, at forbrugerefterspørgselen forbliver svag i andet halvår af 2023, satte køkkenfirmaet gang i ”kapacitetsreduktioner” hen mod slutningen af 2. kvartal i form af en reduktion af den timelønnede arbejdsstyrke med cirka 5 pct., svarende til 20 fuldtidsansatte.

TCM Group A/S
Regnskabsår H1 2023 H1 2022
Valuta mio. kr. mio. kr.
Nettoomsætning 537,7 606,2
Bruttofortjeneste 103,6 129,2
Resultat af primær drift (EBIT) 30,9 63,3
Resultat før skat 23,1 61,0
Periodens resultat 17,6 48,8
Aktiver i alt 1.003,0 1.006,4
Egenkapital 516,0 397,8
Antal ansatte 427 535
Kilde: TCM Group

På baggrund af både erfaringerne fra resultaterne for første halvår af 2023 og den fortsat høje grad af usikkerhed, der kendetegner de nuværende markedsforhold, nedjustere TCM nu forventninger for 2023.

Helårsforventningen til omsætningen er nu 1.050-1.125 mio. kr. mod tidligere 1.050-1.175 mio. kr., justeret EBIT i intervallet 68-90 mio. kr. fra tidligere 68-102 mio. kr.

De finansielle forventninger inkluderer tal fra den seneste tilføjelse til porteføljen; Aubo Production.

Købte til stort millionbeløb

TCM offentliggjorte den 19. juni i år købet af alle aktierne i Aubo Production A/S.

Fra TCM’s side fremhævede ham i den forbindelse især Aubos position på det norske marked, hvor køkkenbrandet forhandles gennem 55 shop-in-shops i byggemarkedskæden Optimera.

Køkkenkoncernen oplyste også, at købesummen for aktierne i Aubo på gældfri basis udgør 165 mio. kr. med tillæg af mulige earn-out betalinger baseret på den fremtidige udvikling. Forudsat at alle mål i earn-out aftalerne opfyldes, vil den samlede købesum udgøre i alt 225 mio. kr.,

Handlen blev gennemført den 3. juli 2023, og Aubo Production A/S vil indgå i de konsoliderede tal for koncernen fra den 3. juli 2023.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094