23948sdkhjf

Bent Hansen Møbler sætter domicil til salg

Den familieejede møbelvirksomhed er klar til at rykke ind i nye lokaler efter mere end 30 år på adressen i Aalborg-bydelen Vejgaard.
Bent Hansen Møbler A/S er klar til at flytte efter mere end 30 år på adressen Petersborgvej 53 i Vejgaard, der ligger i den sydøstlige del af Aalborg.

- Bygningerne i Vejgaard er sat til salg, og jeg har allerede noget andet i kikkerten. Vi bor i en hyggelig bygning med masser af lys, men den er ikke længere up to date, og det er ikke optimalt, at den er i fire plan. Det nye sted er derfor mere praktisk og det er større, så der er plads til at tilkoble lageret, som i dag ligger i Nørresundby, siger direktør og designer Henrik Hvid Hansen.

Han udgør tredje generation i virksomheden, som blev grundlagt af farfaderen Svend Hansen i 1947. Dengang var fokus især på ompolstring og restaurering, mens virksomheden under Henrik Hvid Hansens ledelse langt overvejende beskæftiger sig med design.

Læs også:
Hellere ondt i ryggen end i øjnene

(Portræt af Henrik Hvid Hansen, direktør i Bent Hansen Møbler)

Og selv om det netop er formgivningen, der er Henrik Hvid Hansens store passion, fylder den forretningsmæssige udvikling af virksomheden samt branchen som helhed også en del.

- Jeg spørger nogle gange mig selv, hvorfor vi ikke varierer produktionen lidt mere? Produktionsapparatet står der jo i forvejen, og så kunne man køre nogle andre serier, der havde samme stil og en god kvalitet, men som blev produceret billigere og i større antal under et andet navn. ”Bent Hansen Junior” eller sådan noget, funderer Henrik Hvid Hansen.

Han erkender, at stolen ikke kan genopfindes tusind gange i de kommende år, men tør alligevel ikke sætte en øvre grænse for, hvad der vil være muligt at skabe som møbeldesigner. Begrænsningerne flytter sig nemlig hele tiden.

- Teknologien i dag kan så meget, at det langt hen ad vejen er den, der kommer til at sætte tempoet. Før i tiden kunne man jo ikke strække en ko længere, end den var, men i dag kan man købe regenereret læder på rulle, så det er muligt at betrække en sofa med det samme stykke stof. På den måde kommer teknologien til at skubbe til grænserne, mener Henrik Hvid Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094