23948sdkhjf

Røde Kors åbner genbrugsbyggemarked i Odense

Overskudsdøre, vinduer, gipsplader og lægter kan nu købes hos Røde Kors

Røde Kors har åbnet sit andet genbrugsbyggemarked. Det ligger i Odense og åbnede i lørdags. Det første er tidligere åbnet i Hinnerup ved Aarhus

I Odense kan man aflevere ikke-anvendte overskudsbyggematerialer. Også brugte døre, vinduer og andre bygningselementer, som er i god stand, bliver forhandlet i butikken.

"Konceptet går ud på, at såvel virksomheder som private kan donere byggematerialer m.v., der er i overskud og er for gode til at smide ud", skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

Genbrugsbyggematerialer kan udover døre og vinduer være tømmer, plader, vvs-artikler, el-artikler, håndværktøj, beslag/søm/skruer med mere. Udgangspunktet er blot, at materialerne skal have en rimelig genanvendelsesværdi.

- Vi blev inspireret af Røde Kors Hinnerup som for nogle år siden åbnede den første byggegenbrug i Røde Kors. Vi gik straks i gang med at undersøge mulighederne, og nu står vi altså her og er klar til åbning af en byggegenbrug, siger Gerda Madsen TV2 Fyn. Gerda Madsen er formand i Røde Kors Odense.

Det nye genbrugsbyggemarked ligger i Victoriagade 40 ikke så langt fra Odense midtby.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078