23948sdkhjf

Inventarproducent skal betale millioner til bortvist direktør

En tidligere direktør i virksomheden Expedit A/S, der nu går under navnet Wanzl Nordic, har krav på 5,2 millioner kroner fra sin forhenværende arbejdsgiver. 

Det har Retten i Randers slået fast, skriver Randers Amtsavis.

I februar 2022 blev han beskyldt for at tilbageholde oplysninger fra bestyrelsen og for at videregive falske oplysninger til bestyrelsen, hvilket bundede i en bortvisning. Det var dog uberettiget ifølge domstolen.

Striden mellem Hadsten-firmaet og den forhenværende direktør går på, hvorvidt direktøren oplyste det tyske moderselskab om virksomhedens likvide problemer i tide. Expedit endte med et underskud på knap 21 millioner kroner i 2021.

De 5,2 millioner kroner indebærer kompensation for manglende fratrædelsesgodtgørelse, løn og bonus i forbindelse med bortvisningen. 

Dommen kan ankes frem til 8. februar.

Expedit skiftede navn til Wanzl Nordic i 2023 og producerer inventar og indretningsløsninger.

Wanzl Nordic A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 661,7 678,4 373,4
Bruttofortjeneste 154,0 108,7 82,7
Resultat af primær drift 35,4 -24,5 21,3
Resultat før skat 29,5 -25,1 22,3
Årets resultat 23,6 -20,0 17,6
Balancestatus 382,2 448,9 272,6
Egenkapital 167,0 101,8 160,2
Antal ansatte 210 373 234
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: inventar
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.434