23948sdkhjf

Kendt fra tv: Nu går de ind i Storbritannien

Danske Mutebox har vendt skuden. Nu etablerer virksomheden sig med kontor og showroom i London

Et nyt ejerskab bag Mutebox har bragt den danske virksomhed, som mange kender fra DR-programmet Løvens Hule, på rette spor. Nu går turen til udlandet.

Mutebox åbner nemlig kontor og showroom i London og stifter samtidig et datterselskab med navnet Mutebox Ltd. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det skal give producenten af lydisolerede mødebokse et fodfæste i Storbritannien. Det forklarer medstifter og administrerende direktør, 24-årige Jonas Kjemtrup.

- Vi er kommet langt siden begyndelsen i Vejle til nu at slå dørene op i London. Ud over vores gode danske håndværk, som generelt hitter i udlandet, er Mutebox også kendt for praktisk funktionalitet og kvalitet til en overkommelig pris, og de kendetegn bringer vi nu endnu længere ud internationalt, fortæller han.

- Briterne ligner os danskere arbejdsmæssigt, så vi har en klar forventning om, at de vil tage godt imod os, tilføjer direktøren.

Til at stå i spidsen for udvidelsen og det nyoprettede datterselskab har Mutebox ansat britiske Adil Sheikh, der er tidligere seniorchef hos konkurrenten Room og har erfaring med indtog på nye markeder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: iværksætteri
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.503