Se billederne: Stor Ikea-åbning i Herning

En langstrakt proces er omsider sluttet for Ikea.
Et nyt butiksformat i Herning åbnede fredag morgen, hvilket kulminerede en proces for møbelgiganten, der havde stået på siden 2016.
Den endelige åbningsdato for den såkaldte "Plan and Order Point"-butik blev lanceret tidligere på måneden - og fredag blev dørene så åbnet for første gang.
- Vi har glædet os meget til endelig at åbne her i Herning, og vi er glade for at se, at I er så mange, der har lyst til at fejre åbningen sammen med os i dag, sagde Ikea Danmarks ekspansionschef, Anders Lyhne Nordtorp, i forbindelse med Herning-åbningen.
Det nye butikskoncept er beliggende i HerningCentret.
Nedenfor bringer vi her på Wood Supply et billedgalleri fra åbningsseancen.