Det er sundt med et gok i nødden
26-årige Rasmus Arendt Nielsen er en vaskeægte iværksætter, som er klar til at udfordre træ- og møbelindustrien med møbler lavet af skateboards.
Af Stefan Buur Hansen
Den 26-årige idémand bag møbelvirksomheden ”I’M:Board - Skateboard Furnitures” har nemlig planer om at tilmelde sig den ironman-konkurrence, som afvikles i Miami, USA, den 27. oktober.
- Fordi jeg gerne vil flytte grænserne og skubbe til overliggeren hele tiden. Men også fordi motion er et frirum for mig, som jeg bruger til at slappe af i, så det hele ikke går op i arbejde, begrunder hovedpersonen selv sin tilmelding.
Læs også: Skateboard-møbeldesignere går utraditionelle veje
Og dermed indrammer Rasmus Arendt Nielsen meget fint den kombination af højtrækkende ambitioner og livserfarne betragtninger, han består af, og som kun sjældent findes hos hans jævnaldrende.
Men Rasmus Arendt Nielsen – som sammen med kammeraten Kasper Bugge Møller lancerede møbelvirksomheden I’M:Board i sommer – har også oplevet mere, end de fleste på hans alder kan prale af.
Halvvejs gennem sin gymnasieuddannelse blev Rasmus smidt ud fra Aalborg Katedralskole, hvor han aldrig nåede at finde sig til rette og måske heller ikke helt var moden nok til at gå. Rasmus brugte herefter et halvt år på at arbejde som facer, hvilket er det nudanske ord for de anmassende sælgere, der forstyrrer gågaderne i enhver større dansk by.
- Det var et skrækkeligt job, men det er samtidig også det meste lærerige, jeg har prøvet. Det gav mig en forståelse for, hvor forskellige mennesker er, samt en evne til at snakke med alle typer. Så selv om jeg ikke brød mig om jobbet, gav det mig nogle vigtige sociale kompetencer, siger Rasmus Arendt Nielsen i dag.
Med facerjobbet som tilløb gennemførte Rasmus sin gymnasieuddannelse ved at tage 2. og 3. g. på Hasseris Gymnasium i det vestlige Aalborg. Herefter fulgte et år som arbejdende skibums i Canada, før Rasmus vendte tilbage til Aalborg og et ophold på det lokale universitet.
Her blev det til fire semestre, før Rasmus atter brød med rammerne. Denne gang var det dog under mere fredelige omstændigheder end i gymnasietiden.
- Jeg ville finde ud af, om teorien fra AAU kunne bruges i virkeligheden. Og da jeg var fascineret af den økonomiske vækst i Kina, besluttede jeg at prøve nogle af idéerne af i praksis derude, siger Rasmus om opholdet i Shanghai, hvor han brugte et år på at starte en kinesisk division af det svenske firma Live It, som sælger oplevelsesgaver.
Andet i livet end arbejde
Opholdet i Shanghai bød på gennemsnitlige arbejdsuger på 110 timer, og selv om arbejdet i sig selv var stimulerende, brugte Rasmus opholdet til at beslutte med sig selv, at han altid ville have plads til andet i sit liv end arbejde. Det er derfor, Rasmus ser frem til at løbe en ironman i oktober, og det er derfor, han jævnligt slukker sin mobiltelefon, når fritiden bruges på ren afslapning med kæresten Line.
- Jeg arbejder helt sikkert ikke lige så mange timer i dag, som jeg gjorde dengang, men til gengæld er jeg blevet mere effektiv, når jeg arbejder. Man behøver ikke at svare på en e-mail søndag nat, det kan sagtens vente til mandag morgen. Det er jeg egentlig ret glad for, at jeg har fundet ud af i så tidlig en alder, lyder det eftertænksomt fra iværksætteren.
For det er frem for alt, hvad Rasmus er. Iværksætter. Han elsker hele opstartsprocessen i forbindelse med et nyt projekt, og dem har der – Rasmus’ unge alder til trods – allerede været ganske mange af. I’M:Board startede som nævnt officielt i sommer, og med en modtagelse langt over det forventede tøver Rasmus Arendt Nielsen ikke med at kalde det for hans mest lovende projekt hidtil.
- Jeg tror, at I’M:Board kan blive til, hvad vi driver det til. Jeg ser virkelig et stort potentiale i det, og vores timing er god, fordi krisen er ved at være ovre. Folk vil gerne puste ud nu og have det lidt rart, men det er måske også for ekstremt at købe Svanen eller Ægget. Der har vi et godt alternativ, som rammer noget rigtigt i tidsånden, lyder vurderingen.
Tyrkisk sølveventyr slog fejl
Om vurderingen holder stik, må tiden vise, men Rasmus Arendt Nielsen er ikke bange for at erkende, at han før har taget fejl. Det skete eksempelvis for et par år siden, hvor han fik nys om, at gamle røntgenfotografier indeholder sølv. Fra sin bopæl i kinesiske Shanghai opkøbte Rasmus et stort parti tyrkiske røntgenfotografier fra 1980’erne, som så blev sendt til Østrig, hvor de blev strippet for sølv.
- Desværre viste det sig, at røntgenfotografierne indeholdt mindre sølv, end jeg havde troet, og desuden begyndte sølvpriserne at falde drastisk, så jeg endte med at sidde og forsøge at styre det hele fra Kina, mens der var en lang række af omstændigheder, som jeg slet ikke havde kontrol over, fortæller Rasmus Arendt Nielsen om en af de fejl, som både har givet værdifulde erfaringer og drænede bankkonti.
Rasmus tabte, hvad han betegner som ”et anseligt beløb, især når man er på SU”, men udgiften blev hurtigt skrevet på kontoen over købte erfaringer.
- Man lærer noget hele tiden, og faktisk mener jeg, det kun er sundt at få et gok i nødden sommetider. Det koster nogle penge, ja, men man kommer styrket ud af det, siger Rasmus Arendt Nielsen, som blandt andet har brugt ”sølv-eventyret” til at beslutte, at han vil være tæt på hele processen i I’M:Board.
Møbelstellet fremstilles derfor af en snedker i nordjyske Flauenskjold, mens hyndeproduktionen er lagt i hænderne på Gabriel A/S. Kun selve skateboardet – der laves af bambus – bliver produceret uden for Danmarks grænser.
- Det er fantastisk at sætte sig ind i bilen med Kasper og køre op til Flauenskjold for at få en kop kaffe og en snak med snedkermesteren for at høre, hvad han har af tanker og idéer om produktet. Jeg er vild med, at man kan følge processen så tæt på, at man bogstaveligt talt har savsmuld i håret. Vi kunne godt lave stellet til stolene billigere i udlandet, men på den her måde ved vi, at vi får det bedste produkt, og det har fra starten været altafgørende for os, siger Rasmus Arendt Nielsen om tankerne bag den hjemlige produktion, som altså også giver en bedre kontrol med processen.
De bløde værdier får mere plads
For kontrollen er også vigtig for Rasmus Arendt Nielsen, som er forretningsmand nok til, at han har sørget for at søge patent på I’M:Boards møbler, da det blandt andet vil stille forretningen bedre ved et eventuelt videresalg i fremtiden.
Selv om Rasmus Arendt Nielsen ser et stort potentiale i I’M:Board – og til trods for at virksomheden reelt kun har få måneder på bagen – så regner han det nemlig ikke for realistisk, at han skal sidde på den samme taburet flere årtier i træk.
- Jeg tror ikke, jeg er sådan en iværksættertype, der ikke kan finde ud af at drive en forretning stabilt. Men jeg ved, at jeg er vild med hele processen omkring opstarten. Det her med at opbygge en supply chain, finde salgskanaler og skabe et netværk af kunder. Det, synes jeg, er rigtigt spændende. Og så kunne jeg godt tænke mig at arbejde med sådan en rigtig videnstung ledelse i eksempelvis medicinalindustrien. At rådgive og stimulere den, så man kan mærke, den rykker sig. Det kunne være fedt, siger Rasmus Arendt Nielsen.
Foreløbig gælder det dog arbejdet i I’M:Board, ligesom Rasmus Arendt Nielsen til sommer skal færdiggøre sin kandidat i Innovation, iværksætteri og entrepreneurship på Aalborg Universitet.
Men inden da venter altså et ”frirum”, når Miami lægger vand og veje til en ironman den 27. oktober. Det lyder ikke bare som et fysisk hårdt men også tidskrævende program. Kabalen går dog op for Rasmus Arendt Nielsen, fordi han har blandet sine kort på den helt rigtige måde.
- Jeg har en meget forstående kæreste, som både er god til at give mig plads til at arbejde, og som jeg slapper godt af med. Jeg har indset, at det er vigtigt med fokus på den slags bløde værdier, så det ikke går op i resultater det hele.
Selvstændighed som en del af opdragelsen
Rasmus Arendt Nielsen får de fleste af sine idéer, når han går en lang tur i naturen eller slapper af med en god bog på ferien. Og faktisk var det også på en ferie, idéen til det første sølveventyr opstod.
- Jeg var på ferie med mine forældre i Sverige som lille barn, da jeg fandt en skinnende sten på stranden. Jeg mente, at det var sølv, og da mine forældre ikke modsagde mig, samlede jeg alle de sølvsten, jeg kunne, og tog dem med hjem til Danmark, hvor jeg solgte dem fra en lille bod, husker Rasmus Arendt Nielsen om en af sine første forretninger, som vist indbragte en 10-krone hist og her.
- Det var en formue for mig dengang, smiler Rasmus, som i øvrigt allerede som 10-årig kom med på råd, når familiens ferier skulle planlægges.
- Hvis jeg ville et bestemt sted hen, måtte jeg selv gå ned på rejsebureauet og fremskaffe informationer om landet, prisen på rejsen og så videre. Og så skulle det præsenteres for resten af familien, som så tog stilling til, hvor vi ville rejse hen. Så på den måde kan man godt sige, jeg har fået en del selvstændighed ind med opdragelsen, siger Rasmus Arendt Nielsen.
Rasmus Arendt Nielsen får de fleste af sine idéer, når han går en lang tur i naturen eller slapper af med en god bog på ferien. Og faktisk var det også på en ferie, idéen til det første sølveventyr opstod.
- Jeg var på ferie med mine forældre i Sverige som lille barn, da jeg fandt en skinnende sten på stranden. Jeg mente, at det var sølv, og da mine forældre ikke modsagde mig, samlede jeg alle de sølvsten, jeg kunne, og tog dem med hjem til Danmark, hvor jeg solgte dem fra en lille bod, husker Rasmus Arendt Nielsen om en af sine første forretninger, som vist indbragte en 10-krone hist og her.
- Det var en formue for mig dengang, smiler Rasmus, som i øvrigt allerede som 10-årig kom med på råd, når familiens ferier skulle planlægges.
- Hvis jeg ville et bestemt sted hen, måtte jeg selv gå ned på rejsebureauet og fremskaffe informationer om landet, prisen på rejsen og så videre. Og så skulle det præsenteres for resten af familien, som så tog stilling til, hvor vi ville rejse hen. Så på den måde kan man godt sige, jeg har fået en del selvstændighed ind med opdragelsen, siger Rasmus Arendt Nielsen.
Artiklen er en del af temaet Portræt.
