23948sdkhjf

PP møbler skal moderniseres: - Vi vil være bedre til at fortælle om os selv

Møbelbranchen er presset, men det får ikke den 71-årige møbelproducent til at flytte produktionen eller give slip på andre af virksomhedens værdier

2023 gik for PP Møbler som de fleste andre i møbelbranchen: Ikke nær så godt som det forrige år.

Med et resultat på 3,2 mio. kr. har møbelproducenten oplevet en nedgang på 42 pct. Normalvis ville det få virksomhedsejere til at trække øjenbrynene sammen, men sådan bevæger huden sig ikke på snedkermester Kasper Holst Pedersen.

- Jeg er godt tilfreds, og det er især på grund af tilstanden i møbelbranchen. Det er nogle rigtig hårde år. Vi har set flere af vores kollegaer komme ud med underskud. Vi er derfor tilfredse med, at vi har formået at skabe et positivt resultat, siger Kasper Holst Pedersen, der er direktør og tredje generation hos PP Møbler.

Året før, i 2022, formåede møbelproducenten at lave et resultat på 5,4 mio. kr., og det var et historisk godt resultat, da den 71-årige virksomhed aldrig før havde præsenteret et regnskab med så stort et overskud.

PP MØBLER ApS
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 33,3 37,0 24,5
Resultat af primær drift 5,1 7,3 -1,0
Resultat før skat 4,1 7,0 -1,3
Årets resultat 3,2 5,4 -1,0
Balancestatus 42,4 45,3 42,3
Egenkapital 11,8 13,1 7,7
Antal ansatte 58 65 59
Kilde: CVR

Vil fortælle mere om sig selv

Kasper Holst Pedersen tager det derfor ikke så tungt, at resultatet er faldet med 42 pct. – særligt ikke med henblik på møbelbranchens tilstand.

Han fokuserer i stedet på at modernisere virksomheden, som hans bedstefar grundlagde i 1953. Der er derfor blevet ansat flere folk til at markedsføre PP Møbler.

- Vi vil gerne gøre mere ud af at fortælle om os selv. Det vil vi gerne blive bedre til. 

Derudover nævner han nogle grundlæggende forandringer i ledelsesstrukturen, salgsstrategien og møbelproduktionen. Kasper Holst Pedersen overtog i 2020 ledelsen af PP Møbler, og han ser det som sin helt store opgave at opdatere møbelproducenten til nutidens virkelighed.

Men ikke for enhver pris.

Holder fast i værdier

Der er nogle værdier, som den 71-årige virksomhed ikke vil give slip på – også selvom, at det er en svær periode i branchen.

- Vi kunne aldrig nogensinde finde på at outsource vores produktion. Vi har nogle faste og ufravigelige politikker omkring, hvordan vores virksomhed skal drives, hvem vi er, og hvad vi er sat i verden for, siger Kasper Holst Pedersen.

Så selvom Allerød-virksomheden gør, hvad den kan for at tilpasse sig den nuværende møbel-virkelighed, vil de grundlæggende værdier blot blive styrket i disse år.

- Selv i svære tider kan vi se, at der er en vedholdende interesse for dét, vi laver. Vi skal bare fortælle mere tydeligt, hvem vi er, siger Kasper Holst Pedersen med henblik på styrkelsen af markedsføringsstaben.

PP Møbler laver sine produkter af massivt træ. Det er også en af årsagerne til, at snedkermesteren mener, der er en stor plads i markedet for virksomheden.

- Vi laver møbler af høj kvalitet, og selvom det er et fortærsket udtryk, er de også bæredygtige. Jeg ved, at vi laver nogle af verdens mest bæredygtige møbler.

For to år siden bragte Wood Supply en artikel om, at PP Møbler blev nødt til at skippe nogle af sine forhandlere. Der var nogle, som ikke var gode for brandet. Det kan du læse mere om her

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046