23948sdkhjf

Møbelgrossist udvider igen ejerkredsen: 31-årig bliver økonomidirektør og medejer

Karup Design udvidede sin ejerkreds for knap et år siden. Nu sker det igen 

Han er kun 31 år og har været ansat i lidt over to. Nu får han et tungt ansvar for virksomheden.

Søren Bundgaard Nygaard er ny økonomidirektør og medejer af Herning-baserede Karup Design. Det skriver Herning Folkeblad.

Han får rosende ord af Anders Stampe, der er adm. direktør i Karup Design.

- Sørens læringskurve har været imponerende stejl. På kort tid har han formået at tage fuldt ejerskab over økonomifunktionen, og han har reelt løftet ansvaret som økonomidirektør i lang tid. Det er sjældent, jeg har oplevet en kollega på dette niveau med så stor en udviklingshastighed - ikke kun inden for sit fagområde, men også i forhold til at forstå og navigere i de strategiske aspekter af virksomheden. Den formelle forfremmelse er derfor både naturlig og velfortjent, og at få ham med i ejerkredsen er et skridt, vi længe har set frem til, siger Anders Stampe til Herning Folkeblad.

Søren Bundgaard Nygaard har en kandidat i revision fra Syddansk Universitet. Han har indtil 2020 været revisor hos Pwc, hvorefter han blev økonomichef. Senere blev han direktør og partner i Frifeldt, der tegner arkitekttegnede sommerhuse.

Forfremmelsen sker knap et år efter, at Karup Design også udvidede sin ejerkreds. Anders Stampe og Viggo Mølholm, tidligere Boconcept-direktør, fik dengang selskab af medarbejderne Josephine Hagger og Henrik Kold.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062