23948sdkhjf

Træbyggeri skal forene plejehjem, boliger og kulturtilbud i ét

Boligselskabet Fsb og Tegnestuen Vandkunsten skal stå for et 13.500 kvm stort og usædvanligt byggeri, der indeholder byggemetoder i træ

Det store almene boligselskab Fsb og Tegnestuen Vandkunsten har indgået en aftale med Hillerød Kommune om at opføre et nyt byggeri, Generationernes Kvartershus, i den nye bydel Favrholm ved Hillerød. 

Komplekset forener plejehjem, almene seniorboliger og en daginstitution med forskellige typer værksteder og fælles møderum, der er tænkt som et samlingssted for beboere, børn og forældre samt indbyggere i området.

Tegnestuen Vandkunsten vandt idékonkurrencen med et forslag med bæredygtighed i fokus, blandt andet via byggemetoder i træ. Med byggeriet er det et mål at opnå DGNB Guld-certificering.

- Med afsæt i de almene værdier om fællesskaber, kultur, arbejdsliv og inklusion udvikler vi sunde og holdbare bygninger, der er tilpasset fremtidens behov, udtaler Fsbs formand, Mads Malik Knudsen, i en pressemeddelelse. 

Generationernes Kvartershus

  • Et alment plejehjem på cirka 9.700 kvm med plads til 112 beboere.
  • Et bofællesskab med cirka 25 boliger på mellem 45 og 95 kvm.
  • En daginstitution for op til 150 børn på 1.800 kvm.
  • Bygningerne vil desuden huse en række fællesfunktioner som eksempelvis bibliotek, cafe og kiosk samt værksteder til cykelreparationer, kreativ udfoldelse og lignende.
  • Byggeriet bliver på i alt cirka 13.500 kvm.
  • Det er et mål for byggeriet, at det opnår DGNB Guld-certificering.

Kilde: Fsb

Fem i én

Generationernes Kvartershus kommer til at bestå af fem bygninger på i alt cirka 13.500 kvm, som flyder sammen med den omkringliggende natur.

Konkret bliver der tale om et alment plejehjem i to bygninger med 112 pladser, en bygning med cirka 25 boliger i et bofællesskab for alle aldre samt en bygning, som vil huse en kommunalt drevet daginstitution med op til 150 børn.

Bygningerne vil desuden indeholde bibliotek, en café og en kiosk samt en række værksteder og fælleslokaler.

Fsb vil eje og drive plejehjemmet og et bofællesskab. Daginstitutionen og de kulturelle arealer vil være ejet af kommunen.

Byggeriet forventes at stå færdigt ved årsskiftet 2028/29.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172