23948sdkhjf

Opkøb har resulteret i markant færre ansatte hos møbelleverandør

Daarbak Group - tidl. Scan Office - havde 306 medarbejdere i 2023. Nu er der 263

Det koster penge at købe virksomheder. Til gengæld kan der være en gevinst ved, at der er brug for færre ansatte til de samme opgaver - såkaldt stordriftsfordele.

Mekanismen har de oplevet hos Daarbak Group, der har været på et vildt opkøbsridt siden 2019. Det største skete i 2021, hvor Scan Office og Mogens Daarbak fusionerede til ét selskab. Det er på baggrund af opkøbene lykkedes at reducere antallet af medarbejdere fra 306 i 2023 til 263 ansatte i 2024. 

Det viser tal fra det seneste regnskab hos møbel- og kontorleverandøren. 

- Vi har brugt omkring 275 mio. kr. de sidste fem år på opkøb af andre virksomheder. Det har givet os mulighed for at reducere den samlede medarbejderstab. Når man foretager opkøb, er der ofte stillinger, som der ikke længere er brug for, siger Finn V. Nielsen til Wood Supply.

Han oplyser også, at 10 af stillingerne skyldes et salg af virksomhedens kopi- og printdivision. Udover fusionen er der foretaget opkøb af kontorleverandøren Absj fra Silkeborg i 2021. Daarbak Group har også købt københavnske Remmer A/S. 

- Vi havde store lagre i København og Nørresundby, som nu er samlet på vores lager i Esbjerg. Samlet set har opkøbene gjort det muligt at foretage nogle rationaliseringer.

Scan Office leverede et pænt resultat i seneste regnskabsår. Finn V. Nielsen var også meget begejstret, og det kan du læse mere om her

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047