DLH involveret i sag om illegalt træ
Organisationen Global Witness dokumenterer, at danske DLH har købt ulovligt træ i Liberia. ”Det er en ærgerlig sag, men vi kunne ikke have reageret tidligere”, lyder det fra trævarekoncernen.
Modelfoto / Colourbox
Af Rasmus Gregersen
Baggrunden er en rapport fra organisationen Global Witness, som dokumenterer, at DLH har i 2012 indkøbte ulovligt træ i det afrikanske land for lidt over 300.000 dollar.
- Den aktuelle sag er meget uheldig, fordi DLH i de seneste år er gået forrest i branchen på en række fronter for at komme illegalt tømmer til livs. Sagen skaber derfor en dyb ridse i DLHs troværdighed, siger Jakob Ryding, teknisk rådgiver hos Verdens Skove.
Han mener, at DLH i denne sag klart har befundet sig på den forkerte side af loven ved at købe træ, som NGO’er har sat i forbindelse med ikke bæredygtig skovdrift. Eftersom forløbet er fundet sted, før EUTR trådte i kraft, kan sagen imidlertid under ingen omstændigheder få juridiske konsekvenser. Jakob Ryding opfordrer derfor DLH til frivilligt at betale kompensation.
Mange blandede signaler
Hos DLH betegner Peter K. Kristensen, Vice President og ansvarlig for CSR & Miljø, sagen som meget ærgerlig. Men billedet er langt fra sort-hvidt, fortæller han til Wood Supply.
- Vi forstår godt, at Verdens Skove er bekymrede på baggrund af rapporten. Global Witness skriver, at der er foregået noget i Liberia, som ikke er i overensstemmelse med loven. Det er også korrekt, men sagen er væsentligt mere kompleks, end Verdens Skove fremstiller den, siger han.
- Da vi bliver bekendt med sagen i starten af 2012, får vi i første omgang at vide, at vores leverandører figurerer på en liste over virksomheder, der skal have lov at fortsætte. Da resultatet af regeringens undersøgelser foreligger mod slutningen af året, må vi konstatere, at nogle af de leverandører, som vi har brugt, har handlet illegalt. Op til dette tidspunkt har der været rigtigt mange uklare elementer, og det er først med regeringsrapporten, at omfanget af svindlen står klart for os, fortsætter Peter K. Kristensen.
- Så kunne vi have reageret hurtigere? Nej, det mener jeg ikke. Der kom så mange blandede signaler ud omkring dette problem, og samtidig måtte vi respektere det liberianske system, som skulle have tid til at gennemføre deres undersøgelser.
Føler sig ærgerlige og snydt
Peter K. Kristensen har også svært ved at forholde sig til Verdens Skoves opfordring til at kompensere de mennesker, der er ramt i sagen:
- Det er en forholdsvist hypotetisk vinkel at lægge på forløbet. Der har ikke været en sag igennem, så vi ved ikke, hvad udfaldet ville være, og kender ikke omfanget af en eventuel bøde. I vores optik har det her slet ikke noget med bøder og erstatninger at gøre. Det handler om et verdenssamfund, der har svigtet. Vi står også selv tilbage og føler os ærgerlige og snydt. Vi valgte i første omgang at fravige vores normale principper om ikke at købe fra landsbyejede skove, fordi verdenssamfundet havde ydet så massiv støtte til uddannelse og overvågning af skovsektoren, at det ikke burde være muligt at snyde systemet i det omfang, det er sket.
- Som udgangspunkt er tanken om, at landsbyer har mulighed for at sælge træ og dermed tjene en direkte indtægt jo meget positiv. Derfor er det så ærgerligt, at det ikke kunne fungere i Liberia. Men vi har også taget ved lære og blandt andet justeret vores indkøbspolitik, så vi nu udelukkende køber træ fra statsejede skove i Liberia, siger Peter K. Kristensen.
Ville det have gjort en forskel, hvis EUTR var trådt i kraft på daværende tidspunkt?
- Jeg mener ikke, at vi på daværende tidspunkt kunne have ageret anderledes. Det er nemt at være bagklog nu. Det er straks værre, når man står midt i det hele, og informationerne flyder i alle retninger. Jeg tror ikke, at det ville have gjort en forskel. Vi havde et due dilligence-system på plads, men var oppe mod en omfattende svindel med tilladelser. Det er ikke noget, en enkelt virksomhed kan løfte. Derfor støtter vi også fuldt ud op om FLEGT-systemet, som, vi tror, kan sikre transparente forretningsgange, ligesom det er sket i Indonesien, slutter Peter K. Kristensen.
Læs Global Witness' udlægning af sagen på www.globalwitness.org
