23948sdkhjf

Ny direktør afløser stifterne og skal lede to trævirksomheder

Dobbeltrollen er etableret for at øge synergien mellem de to virksomheder

Horn Bordplader og Fog & Venø har fået ny adm. direktør. 

Virksomhederne har haft to forskellige direktører, men nu skal der være en større fokus på synergi mellem de to virksomheder, og derfor er der udnævnt en direktør for begge. 

Ole Madsen har fået stillingen, og det er et velkendt ansigt, da han indtil 1. marts har været ansat som finansdirektør for Fog & Venø. 

Det er fra netop den dato, han har stået i spidsen for Horn Bordplader og Fog & Venø, som fremstiller henholdsvis bordplader og akustikpaneler. 

Han afløser dermed de to stiftere og ejere. Karl Frank Venø Nielsen har indtil nu været adm. direktør hos Fog & Venø. Den anden, Ove Fog Jørgensen, indtrådte som konstitueret adm. direktør hos Hornpladen Bordplader, da Jakob Bressendorf forlod virksomheden i december 2024.

Ole Madsen kommer med en baggrund inden for dør, møbel- og interiørbranchen og har tidligere været finansdirektør hos Jeld-Wen og HolmrisB8. 

Stifterne er glade for, at en stærk profil med kendskab til branchen og virksomhederne tiltræder stillingen. Det fremgår af en pressemeddelelse. 

Den nye direktør udtaler selv følgende: 

- Jeg er glad for at få muligheden for at stå i spidsen for Horn Bordplader A/S og Fog & Venø A/S. Det er to virksomheder som jeg gennem min tidligere rolle som CFO hos Fog & Venø A/S har fået et godt kendskab til, og jeg ser et stort potentiale i. Det er virksomheder med stærke og vigtige værdier, som jeg ser frem til at bygge videre på. Og ikke mindst er der dedikerede medarbejdere, som jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde med. Mit fokus vil være en fremtidssikret udvikling i samarbejde med medarbejdere og ledelsen på tværs af de to virksomheder. Det er også et stort ansvar, hvorfor jeg tiltræder stillingen med en vis ydmyghed og respekt for den store opgave, siger Ole Madsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063