Vil erobre nyt land med SKI-udbud
Det handler delvist om positionering, når Flügger vinder et SKI-udbud, men bundlinjen prioriteres stadig højest.
Det glæder naturligvis Steffen Juncker, der er dansk markedschef for virksomheden, som foruden træbeskyttelse og maling også producerer værktøj og designtapet.
- Vi har da nogle forhåbninger om at komme ud i kundegrupper, hvor vi før er blevet overset. Og dermed har vi også en forventning om at kunne erobre markedsandele på det her, selv om det kun er en frivillig aftale, siger han til Wood Supply.
Tradition for at lave en god forretning
Ifølge pressemeddelelsen fra SKI er det lykkedes for den offentlige indkøbsorganisation at presse prisen ned med 28 procent i forhold til de tidligere aftaler på området, men spørger man i Flügger er det ikke her, den store besparelse er hentet.
- Nu har vi jo ikke været med før, så det er i hvert fald ikke os, der er gået ned i pris med 28 procent. Vi er gået ind i processen med et bud, som vi mener, er økonomisk forsvarligt, og hvis du ser på Flüggers historie, så har vi ikke tradition for at indgå aftaler bare for at indgå aftaler. Vi er kendte for at lave en god og sund forretning, siger Steffen Juncker.
Samme toner lyder i rapporten for regnskabsårets 1. kvartal, som udkom i september. Heri varsler Flügger-ledelsen ”en gennemgang af samtlige større projekter” med benhård fokus på bundlinjen.
Læs også: Flügger med pæn vækst uden for Norden
Alligevel erkender Steffen Juncker, at overskud alene ikke er den eneste baggrund for at indgå i SKI-udbuddet.
- Det handler da også om positionering, fordi vi gerne vil være med, hvor det sker. Det kan du også se på de andre deltagere i udbuddet, som er nogle store spillere på markedet. Det her er jo en del af vores hjemmemarked, og vi vil selvfølgelig gerne være på alle markeder med både en god top- og bundlinje, understreger Steffen Juncker.
Fakta om Rammeaftale 12.01
Det har været et afgørende krav fra de kommende brugere, at aftalen – som lyder navnet ”Værktøj og materialer til drift og bygningsvedligehold” – er fordelt på seks delaftaler med hver én leverandør, oplyser SKI. De leverandører, der vandt udbuddet, er som følger:
Delaftale 1 - Byggematerialer: Saint Gobain Distribution Denmark
Delaftale 2 - VVS og VA: Saint Gobain Distribution Denmark
Delaftale 3 - El-teknik: Lemvigh-Müller A/S
Delaftale 4 - Overfladebehandling: Flügger A/S
Delaftale 5 - Værktøj, befæstigelse og forbrugsmidler: Würth Danmark A/S
Delaftale 6 - Lyskilder: DBS Lys A/S