23948sdkhjf

Kontrolbesøg i trævarebranchen

I efteråret kontrollerede Naturstyrelsen sporbarhed af især tropisk træ, og indsatsen fortsætter i 2014.
I efteråret 2013 har Naturstyrelsen aflagt kontrolbesøg hos fem store træforbrugende virksomheder i Danmark. Det oplyser Træ- og Møbelindustrien (TMI).

Formålet har været at kontrollere, at virksomhederne har styr på sporbarheden og dermed lovligheden af træet, når det drejer sig om import af især tropisk træ. Man har lagt særlig vægt på at undersøge virksomhedernes bestræbelser på, hvordan de kan minimere risikoen for at handle med ulovligt træ.

Som kontrolgrundlag har Naturstyrelsen indhentet oplysninger fra Skat om virksomhedernes import af udenlandsk træ.

Ifølge TMI vil Naturstyrelsen foråret 2014 igen foretage kontroller hos et antal virksomheder i træforsyningskæden, herunder muligvis møbelproducenter. Derefter vil styrelsen gøre status, og sammen med en række andre interessentorganisationer vil TMI indkalde branchens virksomheder til en informationsdag.

Kontrolbesøgene er et led i EU’s tømmerforordning EUTR, der blandt andet har til formål at stoppe salg af ulovligt fældet træ i EU. Læs mere om ordningen på http://eutr.dk .
Læs mere om: EUTR
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062