ArtRebels designer for Ikea
Det danske bureau ArtRebels har under navnet Bråkig 2014 skabt en særkollektion for Ikea Danmark.
Samarbejdet med ArtRebels har blandt andre resulteret i denne stol i pastelfarver. (Foto/Ikea Danmark)
Resultatet blev Bråkig, som tæller cirka 30 produkter til alle hjemmets rum. Serien omfatter blandt andet smarte opbevaringsløsninger, møbler og tekstiler, samt tapet og porcelæn.
Kollektionen er blevet til gennem et par dages intensiv workshop i København. I kollektionen er der både helt nye produkter, men der er også velkendte produkter fra Ikeas normale sortiment, som er blevet remixet med nyt udtryk i nye farver, mønstre, og ikke mindst tilsat lidt ArtRebels-attitude.
- Vi ville give Ikea-produkterne et personligt udtryk og rydde en lille smule op. Sammen skabte vi et slags kreativt kaos som i slutningen blev forvandlet til en interessant kollektion, siger Carla Cammilla Hjort, CEO ArtRebels i pr-materialet for den nye kollektion.
Særkollektionen sælges i alle Ikea-varehuse fra d. 31. januar 2014.
Se film om hvordan Artrebels og Ikea skabte særkollektionen Bråkig 2014
Fakta om ArtRebels
ArtRebels er en kreativ dansk gruppe, der samler designere, filmfolk, kunstnere og andre designere fra hele verden. Med en passion for at støtte, fremme og dele de kreative og kulturelle talenter, skaber de nye muligheder for både virksomheder og sociale projekter.