23948sdkhjf

Skipper Furniture udvider med nye forhandlere

Skipper Furniture øger sin tilstedeværelse på eksportmarkederne og planlægger også flere nyheder til pipelinen.
2. generation i Skipper Furniture, Steen Skipper, arbejder lige nu på at få et forhandlernetværk op at køre i Norge og derudover er det planen at øge dialogen til de enkelte forhandlere på tværs af landegrænserne. Det skriver branchebladet Træ- og Møbelindustri.

- Det er vigtigt for os at kunne give vores forhandlere en grundig oplæring i kendskabet til vores produkter, så de både forstår sammenhængen mellem møblernes kvalitet og pris – og ikke mindst – kan forklare denne sammenhæng på en fyldestgørende måde over for forbrugerne, forklarer Steen Skipper til branchebladet.

Også pipelinen af produkter står over for en udvidelse. Skipper Furniture har pt. 15 forskellige modeller af sofaer og modulsofaer samt 10 forskellige læne- og loungestole og dertil et par enkelte daybeds i sortimentet. Men for at være foran konkurrenterne er det vigtigt med konstant fornyelse.

- Det gælder om at være på højde med markedstrenden og gerne en smule foran, men ikke for meget, for møblerne skal jo også kunne sælges, konkluderer Steen Skipper overfor Træ- og Møbelindustri.

Herhjemme sælger Idemøbler to sofamodeller fra Skipper Furniture under navnet Premium by Skipper. Men et dalende privatforbrug har fået møbelproducenten til at rette fokus mod kontraktmarkedet og her går man også efter at udbygge sine salgskanaler.

Skipper Furniture sælger desuden sine møbler via forhandlere i Sverige, Tyskland, Holland, Østrig, Schwiz, Japan, Australien. Senest er blandt andet USA, Frankrig og Mellemøsten kommet til.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078