23948sdkhjf

Idealcombi med på renoveringsopgave i Løget By

Idealcombi skal levere 7.000 vinduer og døre i forbindelse med renoveringen af 1.000 boliger i Løget By i Vejle.
Løget By er AAB Vejles afd. 41 og 42 og gennemgår netop nu en stor renovering af cirka 1000 boliger. De gamle vinduer og døre udskiftes med Idealcombi’s nye indadgående produktserie Futura+ med et samlet antal på knap 7.000 elementer.

- Løget afd. 41 og 42 er et spændende boligområde, som består af vidt forskellige boligtyper. Projektet indeholdt således både indadgående alu-vinduer samt indadgående og udadgående træ-alu vinduer. Idealcombi har med 7 forskellige produktserier markedets bredeste program, og det var derfor muligt for entreprenørerne NCC og Dansk Boligbyg at samle hovedparten af deres vinduesleverance hos én leverandør, siger Claus Winther, direktør for salg og marketing i Idealcombi.

Han fortsætter:

- Løget By har blandt andet fået en løsning, hvor kombinationen af indadgående elementer og brystningspartier i ét og samme design har været mulig, og man opnår et harmonisk og slankt udtryk med meget mere lysindfald end tidligere, slutter han.

Martin Weits fra AAB Vejle fortæller, at kriterierne til de nye vinduer i høj grad har ligget på det funktionelle. Herudover var det et rådgiverønske, at de gennemgående vinduesbånd kunne leveres indenfor samme vinduessystem, således at vinduer og blændede felter kunne sammenbygges og æstetikken bevares. Og da Futura-serien samtidig imødekom ønskerne til lav U-værdi, stort lysindfald og minimalt vedligehold, så blev Idealcombis løsning valgt.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109