Thorsen Møbler reducerer underskud
Selvom Thorsen Møblers kundekreds har været tilbageholdende, har møbelhuset alligevel formået at reducere underskuddet væsentligt i regnskabsåret 2012/13.
Selskabets resultatopgørelse for 2012/13 udviser et underskud på 742.076 kr., og selskabets balance pr. 30. september 2013 udviser en egenkapital på 3.067.208 kr. Nettoomsætning endte på 37.936.332 kr. sammenlignet med en nettoomsætning fra året før på 45.974.400 kr. Resultatet før skat endte som nævnt i røde tal på -742.076 kr., hvilket dog er en markant forbedring fra året før, hvor underskuddet lød på 2.059.694 kr.
Selskabets ledelse vurderer, at den nødvendige likviditet er til rådighed for regnskabsåret 2013/2014, idet søsterselskabet Acten Aps har afgivet tilsagn herom. Samtidig forventer ledelsen en øget omsætning og bruttofortjeneste for 2013/2014 - og som følge af omkostningsbesparelser og igangsatte tiltage forventes udviklingen af vende med et bedre resultat til følge.