23948sdkhjf

Dødkedelige plader sælger godt i Sverige

Trods en beskeden bemanding på fire personer står Molands svenske datterselskab for godt en fjerdedel af virksomhedens samlede omsætning.
Moland Byggevarer, der sælger byggematerialer i gips, stål og træ, gik for 14 år siden ind på det svenske marked, da en fransk gipsproducent søgte en samarbejdspartner i Skandinavien.

I dag omsætter Skive-virksomheden årligt for godt 80 mio. kr. i Sverige – svarende til omtrent en fjerdel af den samlede omsætning.

I et interview med dagbladet Børsen giver det svenske datterselskabs danske direktør, Henning Andersen, en forklaring på, hvad der ligger til grund for succesen i Sverige – og det er ikke produktet.

- Gipsplader er i virkeligheden dødkedelige. Dem er der ikke meget spræl i. Om der er et tryk på med vores eller en andens navn, det er nok til syvende og sidst hip som hap, siger Henning Andersen til Børsen.

I stedet fremhæver han parametre som pris, leveringstid og ikke mindst hyppige kundebesøg som afgørende forudsætninger for, at Moland har været i stand til at konkurrere med branchens store aktører – uden svensk kontor og med en organisation, som blot består af fire medarbejdere. Det kan udelukkende lade sig gøre, fordi virksomheden har et tæt samarbejde med havnen i Varberg. Her har man konstant 500.000-600.000 kvadratmeter gips på lager, og eftersom havnens ansatte håndterer Molands produkter, er daglig fysisk tilstedeværelse ikke påkrævet, forklarer direktøren, som bruger godt halvdelen af sin arbejdstid på at besøge virksomhedens største svenske kunder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064