23948sdkhjf

Laveste antal selskaber med underskud i fem år

Økonomien i de danske selskaber fortsætter fremgangen, når man ser på antallet af selskaber med underskud.
34,9 pct. af de danske selskaber havde et årsregnskab med underskud i første kvartal 2014. Det svarer til ca. 67.500 selskaber og er et fald på 5,1 pct. i forhold til samme periode året før, viser en ny undersøgelse fra Experian og FSR – danske revisorer.

- Knap 10.000 færre selskaber har underskud i første kvartal 2014 forhold til sidste års opgørelse for samme kvartal. Det er en positiv udvikling. Vi ser også det laveste niveau i fem år, når man ser på de virksomheder, som både har underskud og udfordringer med egenkapitalen, siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Undersøgelsen viser desuden, at 26,3 pct. af de danske selskaber har en angrebet egenkapital, mens 18,6 pct. har både underskud og angrebet egenkapital.

- Den positive udvikling er dog aftaget lidt, når man ser udviklingen fra sidste kvartal 2013 til første kvartal 2014. Spørger man revisorerne, forventer de, at virksomhederne generelt vil klare sig bedre end i 2013. Og den vurdering sker på baggrund af forårets mange revisioner og arbejde med regnskaberne ude hos virksomhederne. Der er altså tale om forsigtig optimisme for den samlede udvikling for erhvervslivet i 2014, siger Tom Vile Jensen.

I en særskilt rundspørge fra FSR – danske revisorer foretaget i april, svarer revisorerne, at der vil være færre økonomisk hårdt ramte virksomheder i 2014. 2 ud af 3 revisorerne vurderer, at der vil være flere virksomhedshandler i 2014 end året før.

Om undersøgelsen:
I samarbejde med Experian offentliggør FSR – danske revisorer hvert kvartal en status på den økonomiske situation og udvikling i de danske virksomheder. Godt 190.000 selskaber indgår i opgørelsen.

I Experians database udarbejdes et ”statusbillede” hver 3. måned. Det vil sige, at der hver tredje måned tages en måling i den samlede selskabspopulation, hvor det opgøres, hvor stor en andel af de danske selskaber der i deres seneste årsregnskab har underskud og/eller angrebet egenkapital.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093