23948sdkhjf

Montana og Tivoli mødes i Højesteret

Retten skal tage stilling til, om Montana krænker Tivolis varemærke med sin Tivoli-stol.
Montana er tidligere blevet dømt til at betale en bøde på 750.000 kr. plus renter ved Sø- og Handelsretten. Den afgørelse er møbelproducenten imidlertid uenige i, og derfor skal Højesteret i denne uge tage stilling til sagen. Det skriver Berlingske Business.

Hele miseren drejer sig om Montanas Tivoli-stol, som Verner Panton designede til en restaurant i Tivoli. Aftalen mellem de to parter var dengang, at Tivolis navn kunne bruges, så længe stolen blev produceret og solgt. Produktionen ophørte imidlertid i 1965 og salget i begyndelsen af 1970’erne, men i 2003 relancerede Montana stolen under det oprindelige navn.

Montana mener, at denne praksis er dækket ind af den oprindelige aftale, mens Tivoli omvendt mener, at det er en krænkelse af forlystelsesparkens varemærke. Højesteret ventes at komme med sin dom på fredag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079