23948sdkhjf

Nyt stort underskud hos Junckers

Trægulvsproducenten måtte indkassere et tab på knap 27 mio. kr. i 2013. Driften er dog forbedret betydeligt i forhold til de to forudgående år.
Markant nedgang på det vigtige britiske marked fremhæves som den mest væsentlige årsag til, at F. Junckers Industrier i 2013 måtte indkassere et større underskud for sjette regnskabsår i træk.

Underskuddet udgør 26,95 mio. kr. efter skat, og samlet set har Junckers dermed tabt mere end 220 mio. kr. siden 2008. Sammenlignet med 2012 er det dog lykkedes at forbedre driften med godt 19 mio. kr. – fra -37,7 til -18,6 mio. kr. – mens omsætningen i samme periode er gået en smule tilbage fra 436 til 425 mio. kr.

- Hjemmemarkedet i Danmark fastholdt det pæne niveau fra 2012, mens omsætningen til det andet meget vigtige marked i UK faldt markant, primært som følge af et lavere aktivitetsniveau inden for sportssegmentet. Fokus i UK er i løbet af året bredt ud til i højere grad også at omfatte de øvrige segmenter i markedet, hvilket har stabiliseret omsætningsniveauet og forventes at give øget effekt i 2014, skriver Junckers i sin ledelsesberetning.

Her fremhæves endvidere en positiv udvikling i Asien, USA og dele af Vesteuropa, hvilket dog ikke har været tilstrækkeligt til at forhindre en samlet tilbagegang på 2,5 procent.

Besparelser og effektiviseringer forbedrer driften
At Junckers trods en lavere omsætning er lykkedes med at reducere underskuddet hænger blandt andet sammen med lavere omkostninger til produktion, salg og distribution og administration.

Produktionsomkostningerne er reduceret med 14,6 mio. kr.; blandt andet som følge af lavere omkostninger på råtræ samt et bedre geografisk indkøbsmix og nedbringelse af lagre. Ligeledes har en centralisering af funktioner bidraget til at nedbringe omkostningerne til salg, distribution og administration med 17,5 mio. kr. sammenlignet med 2012.

Ledelsen forventer yderligere forbedring af resultatet i indeværende regnskabsår. Samtidig har ordrebeholdningen i årets første måneder været stigende, forventningen til hele året er derfor en mindre vækst i omsætningen.

- Samlet set forventes 2014 dermed at resultere i en yderligere resultatforbedring sammenlignet med 2013, drevet både af en mindre afsætningsmæssig vækst og omkostningsdrevne forbedringer, skriver Junckers.

Junckers' seneste positive resultat daterer sig til 2007, hvor det blev til et overskud på 17 mio. kr. Dengang omsatte virksomheden for 600 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071