Avis: DLH-frasalg i løbet af få uger
Ledelsen i den gamle trævarekoncern er angiveligt ikke langt fra at kunne offentliggøre de første delsalg som led i afviklingsstrategien.
Baggrunden for beslutningen er en større analyse, der konkluderede, at aktionærernes og medarbejdernes interesser bedst varetages ved et frasalg af koncernens selskaber og aktiviteter.
Ifølge Berlingske er ledelsen nu tæt på at kunne præsentere udsalgsplanen for virksomheden. Avisen skriver således fredag, at man ”er få uger fra at offentliggøre de første frasalg af den vidt spredte og dybt kriseramte virksomhed”.
Bestyrelsesformand Kurt Anker Nielsen har ikke ønsket at kommentere oplysningerne, men oplyser i en mail at der vil blive udsendt en fondsbørsmeddelelse, når der er nyt at berette.