Podieplads til Bolia i Barcelona
Den danske møbelvirksomhed hædres internationalt for sin succesfulde salgsstrategi.
Den danske møbelvirksomhed var nomineret i kategorien omnichannel, der sætter fokus på de detailhandelsvirksomheder, der er bedst til at imødekomme kunderne på tværs af alle kanaler. Også Brdr. Dahl var nomineret i konkurrencen.
- Et stort tillykke til Bolia.com, der har gjort det rigtigt godt. Vi har også fået meget ros på konferencen for, at vi stiller med en vinder som Brdr. Dahl, der er B2B-virksomhed, hvilket aldrig er set før. De fik en flot placering, men selvfølgelig havde vi også gerne set dem på podiet, siger administrerende direktør Annette Falberg, FDIH.
Vinder af kategorien omnichannel blev Tesco, efterfulgt af Marks & Spencer.