23948sdkhjf

Køkken-producenter forener kræfterne

Biga Interiør og Multi-Living har indgået et strategisk samarbejde, der skal styrke virksomhederne i både ind- og udland.
Med virkning fra den 1. juli har Bjerringbro-virksomheden Biga Interiør og Multi-Living fra Langå givet hinanden håndslag på et nyt strategisk samarbejde. De to virksomheder ønsker at udnytte, at de på mange områder kan supplere hinanden i et stærkt konkurrencepræget marked.

- Vi skal ikke systematisk dele forhandlere, men nogle af vore nuværende – og kommende – forhandlere kan høste gavn af at få adgang til begge køkkenmærker, fordi de henvender sig til forskellige målgrupper, siger Christian G. Jensen, adm. direktør i Biga interiør.

Han peger på, at Biga leverer både individuelle og standardprodukter til køkken-, bad- og garderobemiljøer i færdigsamlede løsninger af høj kvalitet, mens Multi-Living i højere grad henvender sig til markedet for ’saml selv’ produkter til køkken og bad, men i øvrigt også kan tilbyde samlede elementer.

- Markedet for køkken og bad er præget af to trends. Henholdsvis et marked, hvor fabrikaterne i stadig stigende grad brandes for deres særlige kendetegn, og et marked, hvor der er stærk konkurrence på pris og kort leveringstid. Her supplerer de to mærker i samarbejdet hinanden godt. Vi forventer, at vores strategiske samarbejde aktivt vil medvirke til at danne grundlag for både Multi-Livings og Biga Interiørs videre udvikling og berettigelse i markedet, fortsætter Christian G. Jensen.

En lang række kommercielle synergieffekter
Biga interiør har siden 2011 været ejet af entreprenørfirmaet Kaj Ove Madsen A/S, Aarhus og Tømrerfirmaet Børge Jacobsen A/S, Hjorthede, mens Multi-Living for kort tid siden blev overtaget af garderobeproducenten Mogensen A/S i Skovlund. Mogensen er ejet af Andreas Haahr og Ole Flensted, som efter salget af sit livsværk Flensted Kartofler har investeret i en række virksomheder; herunder altså Mogensen A/S.

I den kommende tid overvejes en række yderligere samarbejdsfordele, blandt andet på forhandlersiden, hvor de to mærker kan have fordel af at benytte hinandens salgskanaler. De to brands skal fortsat fungere som selvstændige virksomheder med hver sin profil.

- Med det strategiske samarbejde har vi mulighed for at udnytte en lang række kommercielle synergieffekter, som vi nu skal til at implementere i takt med, at samarbejdsaftalen foldes ud. Vi vil på sigt kunne opnå fordele ved at udnytte hinandens kapacitet. Vi forventer også, at der på flere områder kan opnås andre synergier, som på den måde kan skabe fundament for et fortsat stabilt og øget salg, forklarer adm. direktør Andreas Haahr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077