10 gode råd: Få succes med eksport til Tyskland
I samarbejde med Udenrigsministeriet bringer Wood Supply her et par håndfulde med gode råd til egnet forretningsetikette i landet, hvor punktlighed og grundig forberedelse er vigtige dyder.
Alle prognoser peger dog på, at Tyskland også i de kommende år står foran økonomisk vækst, så Wood Supply viderebringer derfor her Udenrigsministeriets 10 gode råd til, hvordan danske virksomheder lettest opnår succes med salget i Tyskland:
1. Tal tysk, bitte. Indled altid en samtale på tysk og vær forberedt på at afholde møder på tysk. Mange tyskere taler og forstår engelsk, men forventningen er, at man forsøger sig på tysk.
2. Overhold tiden. Den tyske grundighed tilsiger, at møder starter til tiden. Punktlighed forventes.
3. Opbyg relationer. Tyskerne forventer, at en forretningspartner er klar til at investere tid og ressourcer i et samarbejde. Afsæt tid til at opbygge en relation med kunden og udvis ikke utålmodighed.
4. Husk formaliteterne. Tiltal altid en tysker med De og ikke du. Benyt ”hr” og ”fru” i tiltale samt vedkommendes efternavn. Og husk også at nævne titler som ”professor”, ”doktor” og lignende. Påklædningen er for mænds vedkommende jakkesæt og slips, for kvindernes spadseredragt eller nederdel.
5. Vær forberedt – for det er tyskerne. En tysker møder ikke uforberedt op til et møde. Så vær sikker på, du møder den tyske part på lige fod. Vær velforberedt til fingerspidserne!
6. Kend egen begrænsning. Det tyske marked rummer godt 80 millioner forbrugere, og det er derfor ofte en god ide at begynde med at eksportere til en enkelt delstat eller region. Herefter kan man lade indsatsen sprede sig.
7. Forbered dig på høje dokumentationskrav. Der er høje krav til dokumentation, godkendelser, normer og specifikationer.
8. Tyskland er et føderalt land med 16 delstater. For nogle brancher betyder det, at der kan være variation i specifikationskrav fra delstat til delstat, mens andre brancher ikke oplever forskelle.
9. Materiale og hjemmeside på tysk. Sørg altid for at have materiale og hjemmeside udfærdiget på tysk. Det opfattes fra tysk side som useriøst, hvis præsentationsmateriale med videre fremlægges på engelsk.
10. Nord og syd – øst og vest. Tyskland er et stort land, og der er udpræget forskel i smag, forbrugsmønster, levevilkår og økonomi afhængigt af, hvor i landet man befinder sig.
Fakta om Tyskland
• Hovedstad: Berlin (3,4 mio. indbyggere)
• Areal: 357.00 kvadratkilometer
• Tyskland er omkranset af ni lande (Danmark, Holland, Belgien, Frankrig, Luxembourg, Schweiz, Østrig, Tjekkiet og Polen) og er dermed det europæiske land med flest nabolande. Tysklands ydre grænser har en samlet længde på 3.758 km
• Befolkning: 80,8 mio. indbyggere, hvoraf ca. 10,6 % har udenlandsk statsborgerskab og ca. 20 % har migrationsbaggrund. Befolkningstætheden er 225 pr. km²
• BNP: 2735,8 mia. Euro (2013)
• BNP per capita: 33.355 Euro (2013)
• Hovedstad: Berlin (3,4 mio. indbyggere)
• Areal: 357.00 kvadratkilometer
• Tyskland er omkranset af ni lande (Danmark, Holland, Belgien, Frankrig, Luxembourg, Schweiz, Østrig, Tjekkiet og Polen) og er dermed det europæiske land med flest nabolande. Tysklands ydre grænser har en samlet længde på 3.758 km
• Befolkning: 80,8 mio. indbyggere, hvoraf ca. 10,6 % har udenlandsk statsborgerskab og ca. 20 % har migrationsbaggrund. Befolkningstætheden er 225 pr. km²
• BNP: 2735,8 mia. Euro (2013)
• BNP per capita: 33.355 Euro (2013)
Læs også: Udenrigsministeriets sektoranalyse for byggeri og anlæg i Tyskland