Brand på fynsk møbelfabrik
Tirsdag morgen gik der ild i taget på en fabrikshal hos Uffe Østerlid ApS. i Nr. Aaby. Brandvæsnet fik dog hurtigt kontrol over situationen.
Indsatsleder Ole Olsen fortæller til avisen, at det tog omkring 20 minutter at få kontrol med ilden, mens efterslukningen fortsatte frem til omkring halv ti.
Ilden nåede at sprede sig til omkring 200 kvadratmeter tag samt en mindre del af virksomhedens produktionsapparat.