23948sdkhjf

Møbelbranchens nye uddannelse godt fra start

35 motiverede og engagerede studerende udgør det første hold af markedsføringsøkonomer med speciale i møbler og interiør. Erhvervsakademi Aarhus melder om stor opbakning fra branchen.
Erhvervsakademi Aarhus introducerede med studiestart i august en ny linje på uddannelsen til markedsføringsøkonom.

Det 2-årige forløb er den første af sin art og udviklet i samarbejde med aktører i møbel- og interiørbranchen. Netop støtten fra virksomhederne er ifølge uddannelseskoordinator Peter Trasbjerg en afgørende forudsætning for, at den nye uddannelse er kommet godt fra start:

- Eksempelvis er de første arrangementer blevet en realitet med støtte fra Kvadrat, Verpan og Holmris. Men det stopper slet ikke her. En bred vifte af virksomheder fra Aida over Duba B8 og ikke mindst DI Møbel- og Træindustrien har engageret sig i udviklingen af uddannelsen. Det er vi dybt taknemmelige for. Det bekræfter en oprigtig dedikation til videreudvikling af branchen, siger han.

Peter Trasbjerg har selv har mange års erfaring fra møbelbranchen i ind- og udland, men har nu valgt at kaste kræfterne ind på uddannelse af dygtige fodfolk med et forudgående kendskab til faget.

- Vores mission er ganske enkelt at gøre en forskel for den danske møbelbranche ved at uddanne de kløgtigste kandidater til salgs- og marketingrelaterede opgaver, siger han.

Branchen inviteres til trendspotting
Fredag den 3. oktober lægger trendredaktør Bettina William Pedersen fra Pej Gruppen vejen forbi Erhvervsakademi Aarhus for at fortælle trends og tendenser inden for møbler og interiør.

For at markere opstarten af den nye uddannelse har man i den anledning valgt at åbne dørene for branchens aktører, som dermed får muligheden for at høre om fremtidige kundesegmenter, forbrugsmønstre og de kommende års materiale- og farvetrends.

- Det er vigtigt at vi, som en praksisnær uddannelse, konstant er i kontakt og samarbejder med virksomhederne. Det er trods alt dem, som skal aftage de studerende, siger Peter Tradsbjerg og understreger, at invitationen gælder hele branchen – såvel producenter og forhandlere som arkitekter og designere.

Arrangementet med Bettina William Pedersen finder sted den 3. oktober2014 klokken 12-16 på Erhvervsakademi Aarhus. Læs mere om tilmelding på Erhvervsakademi Aarhus' hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078