23948sdkhjf

DT Group: Investeringer frem for besparelser

”Vi må ud og skabe væksten selv og tage markedsandele. Og det er vi mere parate til at gøre end nogensinde før”, siger DT Group-chef ovenpå et nogenlunde tilfredsstillende regnskabsår.
Efter mere end fem års makroøkonomisk krise nåede markedet i 2013/14 et lavpunkt. Derfor erklærer koncernchef Ole Mikael Jensen sig nogenlunde tilfreds med udviklingen i regnskabsåret, der sluttede med et driftsresultat for den fortsættende forretning på 725 mio. kr. mod 801 mio. kr. året før.

I Danmark er udviklingen i koncernens to kæder, Stark og Silvan, stort set uændret i forhold til 2012/13. Starks omsætning endte på 6,2 mia. kr., hvilket er en marginal stigning, mens Silvan realiserede en uændret omsætning på 1,6 mia. kr.

Nytænkende initiativer
- Vi får ingen hjælp fra markedet. Vi oplever ikke, at der er vækst – hverken i privatforbruget eller den generelle byggeaktivitet, så vi må ud og skabe væksten selv og tage markedsandele. Og det er vi mere parate til at gøre end nogensinde før, siger Ole Mikael Jensen.

Som et eksempel på nye initiativer fremhæver han Starks døgnåbne byggemarked, der åbnede i Københavns Sydhavn i august måned. Allerede efter den første måned er resultaterne overvældende – både hvad angår omsætning og besøgstal.

- Her har vi helt konkret vist, at vi VIL være det foretrukne valg for vores kunder og være til rådighed, når de har behov. Og vi har en masse nye lignende initiativer på vej, der vil nytænke branchen og gøre os i stand til at tage markedsandele, siger en optimistisk Ole Mikael Jensen.

Frasalg, opkøb og investeringer
DT Groups samlede omsætning steg i 13/14 fra 17,2 til 17,4 mia. kr. med Sverige som det mest fremgangsrige marked. I årets løb er lavpriskæden Cheapy i Sverige og grossisten Oscar Peschardt i Norge er solgt fra, mens Puukeskus er købt som led i en finsk ekspansion. Hertil kommer væsentlige investeringer i organisation, butiksnetværk og IT.

- Vi er ikke tilfredse med toplinjens udvikling, men har i året valgt at investere i fremtiden frem for store besparelsesprogrammer, siger Ole Mikael Jensen.

De første måneder i det nye regnskabsår har båret præg af fortsat stagnation. En eventuel fremgang i det kommende år forventes derfor at skulle drives fuldt af egen kraft i et marked med relativt lav, om end positiv, vækst.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094