Grossist-sats bærer frugt hos Lamipro
Virksomheden med 23 ansatte har med succes kombineret egenproduktion og grossistaktiviteter.
Virksomheden har de sidste tre år suppleret produktionen ved at være grossist for laminater – først tyrkisk Gentas og fra begyndelsen af i år også østrigske Egger.
- Det er lidt atypisk for en produktionsvirksomhed også at gå ind som grossist, men vi så, at der var et hul i markedet herhjemme, som vi kunne fylde ud, siger Kim Christensen til Randers Amtsavis og tilføjer.
- Fremtiden handler så om, at vi får grebet alle de her bolde igen, som vi har kastet op i luften. Vi skal have fokus på de muligheder, vi har skabt, og koncentrere os om at driften.
Virksomheden har i dag 23 ansatte på adressen på Tunøvej i Randers, skriver Randers Amtsavis.