23948sdkhjf

Møbelproducenter hiver Telia i retten

Fem store designproducenter kræver, at teleselskabet lukker for adgang til kopimøbel-forhandleren, Interior Addict, i London.
I næste måned skrives et nyt kapital i sagen om engelske internetbutikkers salg af kopimøbler.

Det sker, når Fritz Hansen, Louis Poulsen Lighting, Carl Hansen & Søn, Fredericia Furniture og Erik Jørgensen Møbelfabrik trækker Telia i Sø- og Handelsretten. Det skriver Børsen.

Intentionen er at få teleselskabet til at lukke for adgangen til Interior Addict, som i foråret blev dømt for at sælge ulovlige kopier af dansk design til kunder i Danmark. Hvis Telia dømmes, vil det ifølge Børsen være første gang, at en internetudbyder tvinges til at lukke for adgangen til en webshop.

Ingen af de fem danske producenter ønsker at udtale sig i sagen, før der foreligger en dom.

Artiklen er en del af temaet Kopimøbler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06