23948sdkhjf

DTE-direktør: Polakker og litauere gør det bedre

Omkring 30 af 120 ansatte i Dansk Træemballage – DTE er udlændinge, og det er der en god grund til. Direktør Peter Jensen har svært ved at få danskere til at tage de lavtlønnede job.
DR satte mandag fokus på udlændinges betydning for det danske arbejdsmarked med udsendelsen ”Den dag de fremmede forsvandt”.

I alt 131.000 danske fuldtidsstillinger er lige nu besat af udlændinge, og på Fyn er direktør Peter Jensen fra Dansk Træemballage – DTE glad for sine 25-30 udenlandske medarbejdere, hvor to er polakker og resten litauere.

De er nemlig både dygtigere og mere mødestabile end mange af de danskere, som Peter Jensen tidligere har haft ansat i lavtlønnede stillinger, hvor arbejdet typisk går ud på at stable træ eller samle små serier.

- Jamen, når jeg har forsøgt at lære danskere op, så møder de ikke til tiden. Og så melder de sig syge, og man kan da også godt blive syg. Men jeg synes bare, at dem vi har fra Polen og Litauen, de gør det bedre. De er dygtigere og de er mere mødestabile, siger han ifølge Avisen.dk.

Peter Jensen understreger, at han intet har imod at ansætte danskere til manuelt arbejde, men han oplever ofte, at hvis der ikke er penge i at tage på arbejde, så vil flere hellere blive hjemme. Han mener, at der på det område er sket et skred i den opfattede værdi i det at gave et fast arbejde. Der er naturligvis undtagelser; for eksempel en af DTE’s egne danske ansatte, som hver dag kører de knap 100 kilometer fra Børkop til Faaborg for at passe sit lavtlønnede job. ”Sådan nogle som ham hører vi for lidt om”, mener Peter Jensen.

Link til artikel fra Avisen.dk: http://www.avisen.dk/fynsk-arbejdsgiver-...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094