23948sdkhjf

Dolle fortsætter investeringerne

Producenten af lofttrapper investerer i nyt oplevelsescenter til to millioner kroner.
Dolle A/S fremstiller årligt omkring 300.000 trapper på og har en klar ambition om at udbygge positionen som en førende aktør i Europa. Virksomheden har siden 2012 investeret mere end 45 mio. kr. i sin produktion og nu skrues der op for oplevelserne ved hovedkontoret i Frøstrup, Thy.

Et nyt oplevelses- og læringscenter skal i fremtiden være omdrejningspunkt for al uddannelse og træning af kunder og interessenter. Formålet er at skabe et samlingspunkt for Dolles internationale aktiviteter og events.

- Vores nye oplevelsescenter på 600 kvadratmeter står færdigt i juni. Vi ønsker at bruge det i et meget bredt perspektiv, så både forhandlere, uddannelsesinstitutioner, netværk og forbrugere bliver en større del af Dolle-verdenen – og dermed ambassadører for vores produkter, forklarer administrerende direktør Michael Jensen.

Bag indretningen står det lille Aalborg-firma MadeByConcept, som ifølge Michael Jensen har formået at ramme helt plet i forhold til Dolles dna. Oplevelsescentret får et skandinavisk look, hvor de rene linjer er gennemgående. Hensigten er at give produkterne rum til at udfolde sig og vise alsidigheden i Dolles sortiment.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088